Snart har vi kommunevalg og luften svirrer med temaer: børn, skole, ældre, trafik m.v.. Flere gange med løfter som i virkeligheden bedst indfries ved ændret lovgivning.
Et tema der ikke har været meget i vælten i valgkampen, men som kommunen har indflydelse på, er spørgsmålet om de mange boliger, der hvert år rives ned – for så at der på samme grund bygges nyt og større. Hver eneste dag rives ifølge Danmarks Statistik næsten 3 fuldt funktionsdygtige huse ned og erstattes med et nyt og større hus. Og det sker med kommunens fulde accept.
Nedrivning og nyt byggeri har en række konsekvenser der række ud over den enkelte familie ,der godt vil bo større. Første konsekvens mærker naboerne, som nu skal være nabo til et markant større hus bygget i beton og materialer, der i større eller mindre omfang springer i øjnene når man færdes i kvarteret.
En række uheldige bieffekter
Udover konsekvenserne i nabolaget har nedrivningen og nybyggeriet mærkbare ressourcemæssige effekter:
- Nyt boligbyggeri tærer på udtømmelige ressourcer som sten, sand og grus.Vi har i stigende grad et pres på grusgrave og dermed de problemer, de medfører som øget trafik, larm og ar i landskabet.
- Nyt boligbyggeri ,hvor gamle huse nedrives, giver et større træk på CO2-udslippet end renovering gør.
- Ved nedrivning genbruges stadig kun en meget lille del af de materialer det gamle hus indeholder.
- Det reelle behov for nye boliger er yderst begrænset, når vi ser på hvor mange boliger og erhvervslokaler, der står ubenyttede hen.
Nok at se til
Der er nok at se til, så længe ejendomsmæglere sælger gode huse med melding om at de er nedrivningsegnede, når der stadig bygges typehuse der er nedrivningsegnede efter 30 år eller når banker hellere vil låne til et nyt hus end til renovering.
Når det er sagt ,så skylder jeg også at sige, at der er ved at ske en markant bevidsthedsændring for hvad angår byggeri:
Stadig flere arkitekter tager udforingen med at lave planer for renovering af en ejendom i stedet for et nyt.
Unge håndværkere bygger et netværk op om at de vil bygge og renovere bæredygtigt.
Flere steder – f.eks. i Lejre – arbejder man med at dele et parcelhus op i to. Aktuelt når børnene er flyttet fra reden, men hvor den eller de to der er tilbage, gerne vil fortsætte i kvarteret.
Når en samfundsdebatør som Signe Wenneberg kan samle fulde huse hver gang hun kommer rundt og taler dunder til dem, der bare river husene ned.
Galskaben kan dæmpes
Galskaben med at rive gode huse ned kan et kommende byråd dæmpe. Kommunen kan – som de har gjort i Gladsaxe – lægge loft over, hvor stor en del af en grund som et hus må fylde. Her er kravet at det max få have et ”fodaftryk” på 25% mod før 30% og så må et genetableret hus ikke fylde mere end højst 200 m2.
Kommunen kan også dæmpe trangen til at rive bevaringsværdige huse ned ved at lave bevarende lokalplaner. Altså lokalplan der lukker af for muligheden for at rive bygninger ned der har en særlig kulturhistorisk værdi.
Uanset hvad så gemmer der sig i vores boliger en vigtig ressource-kilde som et kommunevalg er en god anledning til at sætte spot på.
En række borgere var mødt frem da DN, Turistforeningen og IKANObolig åbnede udstilling om bevaringsværdige bygninger i Høje-Taastrup
DA 
EN