{ "id": 43781, "date": "2020-11-03T09:48:27", "date_gmt": "2020-11-03T08:48:27", "guid": { "rendered": "https:\/\/mec-ht.dk\/?p=43781" }, "modified": "2020-11-03T09:48:27", "modified_gmt": "2020-11-03T08:48:27", "slug": "svampene-et-overset-klimapotentiale", "status": "publish", "type": "post", "link": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/svampene-et-overset-klimapotentiale", "title": { "rendered": "Svampene \u2013 et overset klimapotentiale" }, "content": { "rendered": "

De<\/strong>n d\u00e5rlige historie: Vi har et ufatteligt stort spild af ressourcer -ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Den gode historie: Vi har ufattelig store potentialer for at drage meget st\u00f8rre nytte af de mange ressourcer hvis potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Det er bio-professor Lene Lange, der \u2013 den ene gang efter den anden \u2013 sl\u00e5r det fast. Tilsyneladende med en alt for ringe politisk lydh\u00f8rhed. Efter hendes egen opfattelse skyldes det tendensen til at t\u00e6nke i siloer, branche for branche og til prim\u00e6rt fokusere klima-indsatsen p\u00e5 energi og transport. Potentialet ved at udnytte de biologiske restprodukter bedre er endnu ikke kommet p\u00e5 klima-dagsordenen.<\/p>\n\n\n\n

Selvom de ikke g\u00f8r meget v\u00e6sen ud af sig, s\u00e5 er de mange tusinder af svampe-arter blandt vores bedste allierede fra naturen (globalt m\u00e5ske op til 1.5 mill arter alt i alt! De fleste endnu ikke fundet og beskrevet). De bryder ned og bygger op, men kommer de til deres ret. Nej! De kan spille en langt st\u00f8rre rolle i vores samfund end de g\u00f8r og vi har faktisk- i visse brancher \u2013 n\u00e6rmest verdensrekord i at nyttigg\u00f8re biologien. Novo Nordisk producerer human insulin i g\u00e6rsvampe, Novozymes og Dupont producerer industrielle enzymer til en stor del af verdensmarkedet bla ved at dyrke skimmelsvampen Aspergillus oryzae i store fermenterings-tanke i Kalundborg. Tilsvarende for biologisk produktion vha bakterier, Chr Hansen til ingredienser og mejerier til produktion af youghurt.<\/p>\n\n\n\n

De kan nedbryde og bygge op<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er ikke mindst det potentiale, der ligger i biologien \u2013 i svampe og bakterier og ikke mindst deres enzymer \u2013 vi er n\u00f8dt til i langt st\u00f8rre omfang at g\u00f8re brug af deres evne til at kunne b\u00e5de nedbryde brugte ressourcer og opbygge nye mere komplekse ressourcer, feks producere nye proteiner. Et eksempel:<\/p>\n\n\n\n

86% af alle tekstiler bliver i dag br\u00e6ndt efter brug. Selvom vi praler af vores store gl\u00e6de ved at genbruge t\u00f8j, s\u00e5 havner langt det meste t\u00f8j i forbr\u00e6ndingsovnene, og g\u00f8r klar til at vi kan k\u00f8be nyt t\u00f8j.\u00a0 Produktionen af tekstil \u2013 ikke mindst p\u00e5 basis af bomuld \u2013 er ekstremt ressource- og klimabelastende. Udover de mange kemikalier der i den tredje verden ledes ud i naturen, de mange b\u00f8rnearbejdere der tr\u00e6ller, s\u00e5 er der et k\u00e6mpe vand, energi- og ikke mindst arealforbrug forbundet med produktion af bomuld.<\/p>\n\n\n\n

Tekstiler – et godt eksempel<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er da ogs\u00e5 med disse meget belastende kendsgerninger i bevidstheden at EU har p\u00e5budt at efter 2024 skal alle tekstiler recirkuleres og holdes v\u00e6k fra forbr\u00e6ndingsanl\u00e6ggene. Det er en k\u00e6mpe-udfordring som ikke bare klares med at lave endnu flere genbrugsbutikker. T\u00f8j bliver udtjent og skal kasseres. Her skal vi s\u00e5 t\u00e6nke anderledes og s\u00f8ge over i biologiens verden. Her skal enzymerne og molekylerne komme os til unds\u00e6tning. Bomuldsfibrene skal recirkuleres og det kan naturens sm\u00e5 \u201darbejdere\u201d hj\u00e6lpe os med. Der er i et land, der huser fremmelige virksomheder som Novozymes og Christian Hansen, stort potentiale for at t\u00e6nke nyt og finde ressourcerne i det, vi ellers ville br\u00e6nde af.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Halm og tr\u00e6flis – andet eks.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Et andet eksempel er halm og tr\u00e6flis. I dag br\u00e6nder vi disse ressourcer, selv om s\u00e5danne (b\u00e6redygtige!) r\u00e5varer kan bruges til at producere mange typer af mere h\u00f8jv\u00e6rdiprodukter end bare el og varme. Fjernvarmeudnyttelse burde v\u00e6re det sted fibrene lander, n\u00e5r vi har udnyttet alle biomassens andre potentialer. Igen kan naturen v\u00e6re os til hj\u00e6lp idet svampenes enzymer kan nyttigg\u00f8re cellulosen, hemicellulosen og ligninen i tr\u00e6flis og i halmfibre og sikre at de vil kunne indg\u00e5 i fremstilling af biobaserede materialer og s\u00e5gar ogs\u00e5 til proteinrigt dyrefoder, hvis tr\u00e6massen omdannes til v\u00e6kstmedie for g\u00e6rsvampe. Der er et bredt spektrum at biomaterialer, som ikke kommer os til gavn n\u00e5r det bare g\u00e5r op i r\u00f8g og varme.<\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lp til landbruget<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 biologien, der hj\u00e6lper landm\u00e6nd, der dropper dyrkning af korn og i stedet kaster sig over gr\u00e6s og blandinger af kl\u00f8ver og gr\u00e6s til st\u00f8rre b\u00e6redygtighed. Gr\u00e6s og Kl\u00f8vergr\u00e6s har neget l\u00e6ngere v\u00e6ksts\u00e6son og et st\u00e6rkere rodnet, som g\u00f8r at der bindes mere CO2 og produceres mere biomasse per hektar (dobbelt op!) og mindre forurenende afl\u00f8b af overskydende n\u00e6ring fra marken (halvering!). . Det er ogs\u00e5 mikrobielle enzymer, der g\u00f8r at det h\u00f8stede gr\u00e6s kan omdannes til at erstatte importeret soja-protein som grisefoder. Landm\u00e6ndene kan f\u00e5 (mindst) samme udbytte p\u00e5 et mindre areal og samtidig begr\u00e6nse forurening og udslippet af CO2. Mere lokalt produceret foder og dermed mindre behov for at hente soja dyrket, hvor der var regnskov.<\/p>\n\n\n\n

Vores eget helbred<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mikroorganismer (prim\u00e6rt bakterier) spiller en k\u00e6mperolle i vores tarmflora. Mange sygdomme har deres udspring i at vi n\u00e5r vi spiser for usundt, \u201dfodrer\u201d vores bakterie-venner i tarmene forkert. \u00a0Svampe-enzymer kan bruges til at nedbryde feks gr\u00e6s eller halms plantecellev\u00e6gge (hemicellulosen) til korte sukker-k\u00e6der med gunstig (kaldet \u201dprebiotisk\u201d) virkning p\u00e5 tarmfloraens sundhed. Prebiotika kan bruges som ingrediens i f\u00f8devarer, men kan ogs\u00e5 bruges som tils\u00e6tning til feks svinefoder. Herved f\u00e5r ogs\u00e5 grisene en sundere tarmflora og behovet for brug af antibiotika mod diarre kan neds\u00e6ttes. Hvilket igen kan bidrage til at neds\u00e6tte risikoen for at bakterierne udvikler resistens overfor antibiotika; en resistens som indeb\u00e6rer risiko for at spredes ogs\u00e5 til mennesker<\/p>\n\n\n\n

Der er masser af eksempler p\u00e5 hvor nyttigt naturens sm\u00e5 levende organismer er, men det fordrer at vi t\u00f8r t\u00e6nke p\u00e5 tv\u00e6rs. Det perspektiv varetages af det Nationale Bio\u00f8konomi Panel. Dette panel h\u00f8rer under F\u00f8devareministeriet; men anbefalingerne fra dette panel er relevante ogs\u00e5 for erhvervsministeriet sundhedsministeriet, milj\u00f8ministeriet, klimaministerriet, erhvervsministeriet, og forskningsministeriet. Alle har de det svampene kan ift \u00f8get b\u00e6redygtighed, forbedret ressourceudnyttelse og sundhed inden for deres ressortomr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Kilde: Foredrag afholdt for Alternativet-H\u00f8je-Taastrup 26.10.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>", "protected": false }, "excerpt": { "rendered": "

Den d\u00e5rlige historie: Vi har et ufatteligt stort spild af ressourcer -ogs\u00e5 i Danmark. Den gode historie: Vi har ufattelig […]<\/p>", "protected": false }, "author": 3, "featured_media": 43782, "comment_status": "open", "ping_status": "open", "sticky": false, "template": "", "format": "standard", "meta": { "site-sidebar-layout": "default", "site-content-layout": "", "ast-site-content-layout": "default", "site-content-style": "default", "site-sidebar-style": "default", "ast-global-header-display": "", "ast-banner-title-visibility": "", "ast-main-header-display": "", "ast-hfb-above-header-display": "", "ast-hfb-below-header-display": "", "ast-hfb-mobile-header-display": "", "site-post-title": "", "ast-breadcrumbs-content": "", "ast-featured-img": "", "footer-sml-layout": "", "ast-disable-related-posts": "", "theme-transparent-header-meta": "", "adv-header-id-meta": "", "stick-header-meta": "", "header-above-stick-meta": "", "header-main-stick-meta": "", "header-below-stick-meta": "", "astra-migrate-meta-layouts": "default", "ast-page-background-enabled": "default", "ast-page-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-5)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "ast-content-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "footnotes": "" }, "categories": [ 30 ], "tags": [], "class_list": [ "post-43781", "post", "type-post", "status-publish", "format-standard", "has-post-thumbnail", "hentry", "category-ankers-blog" ], "_links": { "self": [ { "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/43781", "targetHints": { "allow": [ "GET" ] } } ], "collection": [ { "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts" } ], "about": [ { "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post" } ], "author": [ { "embeddable": true, "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3" } ], "replies": [ { "embeddable": true, "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=43781" } ], "version-history": [ { "count": 0, "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/43781\/revisions" } ], "wp:attachment": [ { "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=43781" } ], "wp:term": [ { "taxonomy": "category", "embeddable": true, "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=43781" }, { "taxonomy": "post_tag", "embeddable": true, "href": "http:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=43781" } ], "curies": [ { "name": "wp", "href": "https:\/\/api.w.org\/{rel}", "templated": true } ] } }