Når alt håb virker til at være ude

Krig i Ukraine der ser ud til aldrig at ville stoppe, risiko for meget kold vinter i Vesteuropa, ny krigsrisiko omkring Taiwan, stigende fattigdom, flere flygtninge, hedebølge her og der og store skovbrande i Sydeuropa, minkskandale og ingen reaktion mod ansvarlige embedsmænd, psykisk syg laver skuddrama og meget snak men ingen handling om psykiatriplan, tæppet revet væk under digital undervisning i folkeskolen, stjerneforsker sendes ud af landet efter 13 år pga. udlændingelov.

Alt sammen nyheder i en enkelt version af Politiken. Sker der da slet ikke noget godt? Jo, men det er på et andet niveau – langt væk fra journalisternes søgelys.

Godt og konstruktivt er muligt

Jo tættere vi kommer på, hvor vi selv er, jo større er chancen for at der sker noget konstruktivt og godt.

Hjælpsomheden og den gode omgangstone og ordentlighed er der i stort omfang, når bare vi sætter fokus på det – og selv går foran. Der er i virkeligheden meget mere der binder os sammen end der ekskluderer os.

Den rå og ekskluderende tone, som vi kender den fra Christiansborg, finder vi sjældent når vi mødes ansigt til ansigt og har indsigt i hinandens historie – og dybest set vil hinanden det godt. Så er tingene ikke længere så sort/hvide som det ellers gøres til.

En masochistisk øvelse

Det er meget nemt at tabe pusten når man kaster sig ud i den masochistiske øvelse, det er at åbne op for nyhedssluserne. Det er meget fristende helt at lukke af og lukke verden ude. Flere gør det, og jeg forstår dem godt. Vi kan jo ikke stoppe den forfærdelige krig i Ukraine og den store sult der er i verden kan synes helt uoverskuelig.

Så hvad er den rigtige strategi, når vi godt vil bevare det gode humør og ikke lukke verden ude? Der er nok ikke nogen éntydig strategi. Jeg har valgt strategien der betyder at jeg ikke ser TV-avis eller andre grimme billeder. Nyhederne kommer udelukkende gennem radio og aviser. Orienteret, men ikke overvældet med billeder, der kan give mareridt.

Mit fokus er det nære – familie og lokal samfund, og så holder jeg ellers udkig efter historier der kan indgyde håb. Mennesker der gør noget der kommer andre til glæde og ikke kun dem selv. Der sker heldigvis mange gode ting: folk der går sammen om at organisere et kogræsserselskab der sikrer fællesskab og naturpleje, forældre der kæmper en kamp for at få andre forældre overbevist om at lade børnene cykle til skole, byggeselskab der dedikeret arbejder for at boliger skal være bygget bæredygtigt og til at betale, lokalsamfund der organiserer videnskabscafe og bliver klogere på videnskab, andre der aktivt arbejder for at begrænse madspild.

Opgaven må være at opruste i forhold til de mange rigtig dårlige nyheder, der kan omvælte os, og så finde de handlinger, der er overskuelig og inden for rækkevidde. Det vigtige må være at finde ud hvordan man bedst muligt bliver håbefuld. Den nære verden og den brogede skare vi mange små mennesker er, kunne være et godt sted at starte.

Inspiration: www.tendensklog.com

Bragt i Sjællandske Nyhedsmedier 2022-07-20