I tider hvor vi hurtigst muligt skal gøre os fri af den russiske gas og olie, så er det nok en luksus ikke ville have de alternative energianlæg i ”min baghave”
Folketingets flertal har besluttet at opruste i to spor overfor den russiske aggression. En markant øget militær bevilling og stærk offensiv i forhold til at gøre os uafhængig af russisk gas og olie.
Et forsvarsbudget på 2% af bruttonationalproduktet skal ses i sammenhæng med ønskerne fra NATO og Danmarks ansvar i den sammenhæng. Vi skal ikke ”køre på frihjul” og lade de andre lande passe på os, hvis den ”russiske bjørn” skulle finde på at overfalde os.
Det er den ene måde vi opruster og forhåbentlig giver den øgede militære oprustning os ro og tryghed, der modsvarer de årlige investeringer i samfundet, vi så undlader. Penge der kunne gå til sundhed, uddannelse, kultur, miljø, infrastruktur m.v.
Vor tids vigtigste forsvar
Vi er dog nød til at se vor tids vigtigste forsvar i øjnene, nemlig hurtigst muligt at gøre os uafhængig af de russiske fossile leverancer af primært gas, men også olie. Ifølge EU-opgørelser betaler EU dagligt 3 mia kr for at få de fossile leverancer fra øst. Når/hvis denne forsyning stopper har vi virkelig et problem, som nok så mange tanks, fly og droner ikke kan gøre noget ved.
Det har russerne så også, idet et forsigtigt skøn siger at 60% at indtægterne ved salg af gas, olie og kul går til den russiske militærmaskine.
Ambitionen må være at vi så hurtigt som muligt får droslet ned for vores olie og gasforbrug, så vi allerede næste vinter vil være mere selvhjulpne.
Vi må gå på to ben
Vi skal her gå på to ben. Vi skal hurtigst muligt få lagt om til vedvarende energi og vi skal gøre alt hvad vi kan for at dæmpe energiforbruget.
Hvad vedvarende energi angår er havvindmølleparker naturligvis dybt relevant. Det tager skønsmæssig 18 måneder at etablere en havmøllepark. Trods alt en overskuelig tidshorisont.
Det er dog ikke nok. Den hastige oprustning skal også ske med VE-anlæg kystnært og på land, og med indfasning af varmepumper og fjernvarme, hvor gas før har været energikilden.
I forhold til de større energianlæg er ”ikke i min baghave” en helt central stopklods. Vi kan blive nød til at leve med at de vedvarende energianlæg kommer tættere på, ligesom de transformerstationer der skal modtage energi fra havmøllerne også skal være i vores nærhed. Vi har ikke så meget land at alle nødvendige solcelleparker, vindmøller og transformerstationer kan være flere km fra beboelse.
Her er min påstand at vi må yde ofre i vores forsvar for vores land. Det må være et overkommeligt offer at skulle se på vindmøller, solcelleanlæg og en stor transformerstation hvis alternativet er manglende energiforsyninger og høje priser.
Ligeså vigtig som omlagt energiproduktion er besparelserne på energiforbruget. En målbevidst og massiv indsats for f.eks. at isolere boligen, spare på strømmen, omlægge individuel fossil transport til kollektiv eller cykelbåren transport. Der er nok at gøre – ikke bare for samfundet, men også for den enkelte.
Tiden er inde til et samfundssind som under coronaen – bare på en anden måde.
Bragt i Sjællandske medier 2022-03-12
DA 
EN