Hastigt voksende politikerlede er et f\u00e6nomen vi kender. Ikke kun i Danmark, men i en r\u00e6kke andre lande. Afstanden mellem beslutningstagerne og de der besluttes for, er for stor. Politikernes f\u00f8ling med hvordan forholdene er ude omkring hos borgerne, er for svag.<\/p>\n
Dybest set er det en trussel mod demokratiet, n\u00e5r borgerne f\u00f8ler sig koblet af beslutningerne. Mistillid og mytedannelse kan nemt blive resultatet.<\/p>\n
Netop det forhold tager et forholdsvis nyt omfattende borgerinitiativ fat p\u00e5. Et initiativ, der er startet i Sydamerika. Det kaldes Participatory Budgeting (PB), og har til form\u00e5l at give borgerne magten over \u00f8konomien. Det startede i den brasilianske by Porto Alegre i 1989. Denne by tjener stadig til stor inspiration p\u00e5 hvordan en by kan omdannes konstruktivt, n\u00e5r borgerne f\u00e5r mulighed for meget aktivt at bidrage og l\u00e6gge retningen for byens udvikling.<\/p>\n
PB g\u00e5r i al sin enkelhed ud p\u00e5 at borgere i en del af byen \u2013 eller hele byen \u2013 f\u00e5r en pose penge\u00a0 (ikke symbolske sm\u00e5penge) som de s\u00e5 skal beslutte brugen af. F\u00f8rst m\u00f8des man til en brainstorming, hvor alle ideer til hvad der kan g\u00f8res bedre, kastes i luften. Ideerne omformuleres herefter til projekter, som s\u00e5 sendes til lokal afstemning. De projekter der \u2013 inden for den \u00f8konomiske ramme \u2013 har f\u00e5et flest stemmer oms\u00e6ttes herefter til handling.<\/p>\n
Torres i Venezuela er en by med ca. 200.000 indbyggere tjener som et godt eksempel. Her besluttede den nyvalgte borgmester i 2004 at \u00f8konomien skulle v\u00e6re transparent og at byens 17 distrikter alle skulle involveres i at beslutte hvordan byens penge skulle bruges.<\/p>\n
Det m\u00f8dte voldsom modstand fra store dele af byr\u00e5det og fra hans eget parti, men han gik i direkte alliance med byens indbyggere og sikrede at de fik stemme og lagde pres p\u00e5 byr\u00e5det.\u00a0 S\u00e5 gik processen med f\u00f8rst at afd\u00e6kke hvad der lokalt pressede sig mest p\u00e5, og s\u00e5 ellers stemme om det \u2013 for s\u00e5 f\u00e5 det f\u00f8rt frem og f\u00f8rt ud i livet.<\/p>\n
Netop denne proces v\u00e6kkede adskillige menneskers demokratiske interesse og lyst til at involvere sig. Der afd\u00e6kkedes en r\u00e6kke menneskelige potentialer man ellers ikke havde set og som noget overraskende blev den fattige kommunale \u00f8konomi suppleret med private sponsorer, som \u00f8nskede at bidrage nu, hvor de tydeligt kunne se hvad pengene blev brugt til. Korruption og kammerateri, der f\u00f8r var et problem, faldt dramatisk. Over en 10 \u00e5rig periode skete voldsomme forandringer: Hele kvarterer var blevet nyrenoveret, skoler istandsat og nye veje anlagt. Kriminaliteten d\u00e6mpedes m\u00e6rkbart.<\/p>\n
Borgmesteren blev genvalgt, men i 2014 stillede han op til Venezuelas parlament. 55% af byens borgere stemte p\u00e5 ham og valgte ham ind. De der oprindeligt havde k\u00e6mpet imod \u00e6ndringerne roste hans indsats h\u00f8jlydt \u2013 og systemet med borgerstyringen fortsatte under den nye borgmester.<\/p>\n
I dag er der over 1500 andre byer i verden, herunder Mexico City, New York og Hamborg, hvor man helt eller delvist har taget principperne om det direkte borgerstyre til sig.<\/p>\n
I K\u00f8benhavn har man for en del \u00e5r siden fors\u00f8gt sig med at delegere en mindre del af byens budget ud til bydelsfors\u00f8g hvorefter borgerne kunne beslutte omkring dem. Det opgav man efter en fors\u00f8gsperiode. N\u00e5r borgerne ikke ville v\u00e6re med, var det fordi de ikke oplevede at magten blev flyttet fra det centrale styre p\u00e5 r\u00e5dhuset.<\/p>\n
Netop modet til at tro at borgerne kan forvalte og tage ansvar for den \u00f8konomi, da ang\u00e5r dem selv og deres lokale omr\u00e5de, svigter i en r\u00e6kke europ\u00e6iske byer. Den h\u00f8jt besungne tillid er m\u00e5ske i virkeligheden ikke s\u00e5 stor.<\/p>\n
Her kan der v\u00e6re inspiration og opmuntring at hente hos folk, vi normalt ikke forventer at skulle lade os inspirere af.<\/p>\n