Egentlig er det lidt s\u00e6rt at bindingen af kulstof i lavbundsjordene fylder s\u00e5 meget, n\u00e5r talen er p\u00e5 landbrugets bidrag til den gr\u00f8nne omstilling.\u00a0 Den store interesse h\u00e6nger givet sammen med, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & F\u00f8devarer er i f\u00e6lles fodslag her og har en forventning om, at 100.000 ha produktionsjord kan tages ud af drift – og at udledningen af flere tusind tons CO2 bringes til oph\u00f8r. Foruds\u00e6tningen er, at skatteyderne betaler, og at b\u00f8nderne er med p\u00e5 det. Flere eksperter er godt nok ikke sikre p\u00e5, at der er s\u00e5 mange jorde og s\u00e5 stor reel effekt, som de to organisationer forventer. Men historien er da god.<\/p>\n
Det undrer mig, at en anden metode til at binde CO2 i jorden slet ikke f\u00e5r den samme opm\u00e6rksomhed, selvom der er langt st\u00f8rre perspektiver i den \u2013 nemlig Conservation Agriculture (CA). Det er en dyrkningsform, der har tre foruds\u00e6tninger: jorden m\u00e5 ikke pl\u00f8jes, men skal behandles yderst sk\u00e5nsomt, der skal v\u00e6re forskellige afgr\u00f8der hvert \u00e5r, jorden skal altid v\u00e6re d\u00e6kket og\u00a0 halmen skal blive p\u00e5 marken (ikke br\u00e6ndes af i et energianl\u00e6g).<\/p>\n
Sammenholder vi med jorde, der pl\u00f8jes \u2013 uanset det er konventionelt eller \u00f8kologisk \u2013 er der en r\u00e6kke positive effekter. Humuslaget \u00f8ges, hvor det ellers i stigende grad udpines. I og med, at jorden ikke vendes, undg\u00e5s det, at CO2 frigives, men tv\u00e6rtimod fastholdes. Behovet for at g\u00f8de mindskes, idet planterne fastholder n\u00e6ringsstofferne. Der er et langt st\u00f8rre grad af mikroliv under jorden og i jordoverfladen, hvilket giver et meget st\u00f8rre insektliv end det, vi ellers ser i pl\u00f8jet s\u00e5vel konventionelt som \u00f8kologisk landbrug. Det g\u00e6lder f.eks. springhaler, biller og edderkopper. Som f\u00f8lge deraf er der ogs\u00e5 et langt st\u00f8rre fugleliv \u2013 f.eks. sangl\u00e6rker og viber. Der er langt f\u00e6rre eksempler p\u00e5 oversv\u00f8mmelser, idet jorden \u2013 der ikke er s\u00e5 komprimeret \u2013 er bedre til at opsuge vandet. Der er mindre grad af jorderosion, idet det konstante planted\u00e6kke holder p\u00e5 jorden. Endelig skal n\u00e6vnes, at udledningen af kv\u00e6lstof og fosfor til vandl\u00f8b er markant mindre fra CA-landbrug. Den vitale rodzone holder p\u00e5 n\u00e6ringsstofferne.<\/p>\n
Sammenholdt med traditionelt \u00f8kologisk landbrug er der i Conservation Agriculture tale om en intensiv udnyttelse af jorden, der kan matche udnyttelsen i konventionelt jordbrug. Alts\u00e5 markant st\u00f8rre udbytte pr. ha end i \u00f8kolandbrug.<\/p>\n
Der er heldigvis stadig flere landm\u00e6nd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive v\u00e6k fra markerne. Den seneste opg\u00f8relse fra Danmarks Statistik i 2018 fastsl\u00e5r, at 13.5 % af landbrugsjorden ikke er under plov.<\/p>\n
Her skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes at det regenerative landbrug, hvor ploven heller ikke indg\u00e5r er underlagt de samme restriktioner. Her er typisk tale om mindre landbrug, der i st\u00f8rre omfang inddrager dyrehold, og hvor kompost indg\u00e5r. Her finder vi flere landm\u00e6nd, der dyrker \u00f8kologisk, ligesom vi m\u00f8der skovlandbrug, hvor frugtproduktion ogs\u00e5 indg\u00e5r.<\/p>\n
Tr\u00e6erne vokser dog ikke ind i himlen. De st\u00f8rre CA-landbrug, hvor gr\u00e6ssende dyr ikke indg\u00e5r, g\u00f8r brug af s\u00e5vel kunstg\u00f8dning som glyphosfat. Udgangspunktet er, at m\u00e6ngden af kunstg\u00f8dning er lavere end i konventionelt landbrug, og at den \u00f8gede m\u00e6ngde bakterier i jorden mere effektivt opfanger og nedbryder giftstofferne i glyphosfaten.<\/p>\n
Det springende punkt er dog lagringen af CO2 i jorden. Her er CA klart i spidsen Det samme g\u00e6lder mindsket udvaskning af n\u00e6ringsstoffer til vandmilj\u00f8et, og den betydeligt \u00f8gede biodiversiteten \u2013 herunder regnorme, insekter og fugle.<\/p>\n
Slutteligt skal anf\u00f8res, at det ikke nogen tilf\u00e6ldighed, at FNs klimapanel og FNs f\u00f8devareorganisation, FAO, anbefaler CA som den mest klimavenlige form for landbrug.<\/p>\n
Det er s\u00e5ledes noget af en g\u00e5de, at Landbrug & F\u00f8devarer, Danmarks Naturfredningsforening og F\u00f8devareministeriet ikke i st\u00f8rre grad har fokus p\u00e5, hvordan vi styrker det pl\u00f8jefrie landbrug i Danmark.<\/p>\n