3.3 mio europ\u00e6ere har skrevet under p\u00e5 en protestskrivelse rettet mod EU-kommissionen. Det h\u00f8jeste antal underskrivere nogensinde.<\/p>\n
Hvad f\u00e5r dog s\u00e5 mange mennesker p\u00e5 dupperne?<\/p>\n
Noget s\u00e5 usexet som en handelsaftale med USA kaldet TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Aftalen, der stadig forhandles, forventes underskrevet i slutningen af 2016 og handler om, hvordan handlen mellem de to kontinenter kan g\u00f8res nemmere og smidigere. Det burde vel ikke kunne f\u00e5 rekordmange europ\u00e6ere op af stolene?<\/p>\n
Jo, for aftalen handler ikke kun om toldsatser. Der er i forvejen n\u00e6sten ikke told mellem EU og USA. Kun p\u00e5 3-4 % af handelsv\u00e6rdien er der stadig mulighed for at s\u00e6nke tolden.<\/p>\n
Det drejer sig f\u00f8rst og fremmest om de ikke- toldm\u00e6ssige og tekniske handelshindringer. Det er her, der er grund til at v\u00e6re p\u00e5 vagt . F.eks. \u00f8nsker USA at der skal g\u00f8res noget ved EU’s \u201dforsigtighedsprincip\u201d hvorefter man som producent skal bevise at et nyt produkt ikke er skadeligt for milj\u00f8 eller mennesker. Her er f.eks. genplejsede madvarer anledning til konflikt. USA \u00f8nsker at de frit kan eksportere gensplejset foder og madvarer til EU-landene. Det kan de ikke i dag da det ikke er godtgjort at gensplejsede produkter er harml\u00f8se. Et andet eksempel p\u00e5 hvordan man ligger langt fra hinanden er p\u00e5 kosmetikomr\u00e5det. Her har EU forbudt 1378 farlige kemikalier. USA har forbudt 11.<\/p>\n
Der er st\u00e6rke kr\u00e6fter p\u00e5 spil. Der er gang i f.eks. den amerikanske landbrugs- og kemilobby, der arbejder h\u00e5rdt for at f\u00e5 l\u00f8snet de europ\u00e6iske beskyttelsesregler. De m\u00f8des s\u00e5 af forbruger- og fag-lobbyer der s\u00f8ger at fastholde forbruger- og arbejderbeskyttelsen.<\/p>\n
Her kommer vi s\u00e5 til det der har f\u00e5et rigtig mange europ\u00e6iske forbrugere p\u00e5 m\u00e6rkerne, nemlig et forslag, der skal l\u00f8sne for denne samhandel. Det er forslaget om ISDS (Investor-State Dispute Settlement) som er et overstatsligt reguleringsr\u00e5d hvor multinationale virksomheder kan sl\u00e6be regeringer i retten, hvis de forringer firmaernes muligheder for indtjening. Der planl\u00e6gges alts\u00e5 med en domstol for handel, hvor der sidder tre erhvervsjurister, der skal v\u00e6re overordnet al anden jura og hvis domme ikke kan appelleres.<\/p>\n
Lige pr\u00e6cis denne konstruktion vil kunne f\u00e5 helt uoverskuelige konsekvenser for den lovgivning der skal gennemf\u00f8res i EU. Hvis EU stiller krav om kyllinger ikke l\u00e6ngere m\u00e5 bades i klor f\u00f8r de s\u00e6lges til forbrugerne s\u00e5 kan vi komme i retten. Eller hvad med krav om at leget\u00f8j ikke l\u00e6ngere m\u00e5 indeholde giftig kemi? Eller hvis vi vurderer at skifergas forurener for meget?<\/p>\n
Der kan komme bunkevis af sagsanl\u00e6g som vil kunne d\u00e6mpe lysten til at gennemf\u00f8re lovgivning, der netop skal beskytte forbrugerne eller som skal st\u00f8tte milj\u00f8et.<\/p>\n
ISDS er ikke bare snak. Det er f\u00f8rt ud i livet andre steder. F.eks. i relationen mellem USA og Sydamerika kan man se eksempel p\u00e5 hvordan national lovgivning underminires. Det g\u00e6lder eksempelvis i Ecuador, hvor det amerikanske energiselskab Chevron blev id\u00f8mt en b\u00f8de for forurening og manglende oprydning efter et stort oliel\u00e6k. Det fik Chevron til at indlede en ISDS-sag mod Ecuador, som virksomheden vandt. ISDS-domstolen underkendte med andre ord den nationale domstolsafg\u00f8relse.<\/p>\n
En meget lille del af de 3.3 mio., der forel\u00f8big har skrevet under p\u00e5 henvendelsen til EU-forhandlerne, er danskere. I det hele taget har debatten i Danmark v\u00e6ret markant mere begr\u00e6nset end i de fleste af vores sydeurop\u00e6iske nabolande.<\/p>\n
Det er dog ikke for sent at vi danskere kommer ind debatten og er med til at presse p\u00e5 for at hvis aftalen skal f\u00f8res igennem skal det v\u00e6re til gavn for borgere og milj\u00f8et.<\/p>\n
Det er v\u00e6rd at huske p\u00e5 at denne lovgivning ikke \u2013 modsat afstemningen om patentdomstol og f\u00e6lles retsregler \u2013 skal sendes til folkeafstemning. Det til trods for at konsekvenserne af forhandlingerne kan blive meget mere omfattende.<\/p>\n
![\"A](\"\/wp-content\/uploads\/2016\/01\/Chevron-Texaco_cont.jpg\"){kind=icon}
<\/a>