Trykkefrihedsselskabet har gennem \u00e5rene haft et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at reagere, n\u00e5r islamitisk ekstremisme s\u00e6tter dagsordenen og medvirker til censur og ikke mindst selvcensur.\u00a0<\/p>\n
Vi er helt bevidste om, at censur og selvcensur er f\u00e6nomener, som vi ogs\u00e5 i Danmark skal v\u00e6re p\u00e5 vagt overfor. Det er ikke mindst centralt, at offentligt ansatte kan f\u00e5 lov at ytre sig frit. Offentligt ansatte har et helt s\u00e6rligt ansvar, da de skal forvalte vores samfund og sikre, at der ikke sker misbrug af den magt, som politikere og ledende embedsm\u00e6nd er blevet betroet.\u00a0 Det skal s\u00e5ledes v\u00e6re muligt for embedsm\u00e6nd i statens og kommunernes tjeneste, at de kan reagere, n\u00e5r de oplever magtmisbrug. De skal ogs\u00e5 sikres retten til at kunne sige fra, uden at risikere deres ans\u00e6ttelse. Den ret har de p\u00e5 papiret, men desv\u00e6rre i stigende grad ikke i virkeligheden.<\/p>\n
Muligheden for at ytre kritik af ledelsen, hvis man er offentligt ansat er under pres i disse \u00e5r. Kritikken afv\u00e6bnes og mist\u00e6nkeligg\u00f8res. S\u00e5dan lyder budskabet fra sociolog og forsker Rasmus Willig, der har besk\u00e6ftiget sig indg\u00e5ende med emnet og i \u00e5r udgivet bogen \u201dAfv\u00e6bnet kritik\u201d. Bogen er baseret p\u00e5 en r\u00e6kke samtaler med offentligt ansatte, som har oplevet en fyring, degradering og mobning p.g.a. ytringer, som ledelsen ikke \u00f8nskede fremsat.<\/p>\n
Den samme tendens i den offentlige forvaltning har Lars M\u00f8ller, der har en stor karriere i forsvaret bag sig, oplevet. Han dristede sig med udgangspunkt i egne erfaringer til at lufte sin kritik af systemet.<\/p>\n
Det er vitalt for os i Trykkefrihedsselskabet, at ytringsfriheden er g\u00e6ldende i alle kroge af samfundet. Danmark har en lang og historisk demokratisk tradition, og her er det frie ord en smuk perle.<\/p>\n
Trykkefrihedsselskabet har eksisteret siden 2004 og har gennem alle \u00e5rene haft et klart sigte. Vores form\u00e5l er \u201dat tr\u00e6de i brechen for det frie ord hvor som helst, dette er truet, og uanset, hvem der truer det, idet foreningen st\u00f8tter sig til grundlovens \u00a777, der fastsl\u00e5r, at “enhver er berettiget til p\u00e5 tryk, i skrift og tale at offentligg\u00f8re sine tanker, dog under ansvar for domstolene”. Foreningen vil bestr\u00e6be sig p\u00e5 at yde hj\u00e6lp og beskyttelse d\u00e9r, hvor ytrings- og \u00e5ndsfriheden er truet.\u201d .<\/p>\n
Retten til frit at ytre sig i et demokratisk samfund er helt vital. Forhindres vi f\u00f8rst i frit at kunne ytre vores mening og s\u00e5ledes bidrage til et samfund, hvor der er plads til at alle kan bidrage \u2013 da er vores samfund for alvor truet.<\/p>\n
Hvor vigtig retten til frit at ytre sig er, ser vi f\u00f8rst, n\u00e5r retten til at tale magthaverne imod kues. S\u00e5 f\u00e5r vi totalit\u00e6re eller totalit\u00e6rt-lignende samfund, som vi ikke \u00f8nsker at sammenligne os med.<\/p>\n
Der er i vores samtid en tendens til, at det frie ord har stadig trangere k\u00e5r. Eksempelvis i Tyrkiet og Rusland, hvor regeringskritiske aviser p\u00e5 stribe lukkes. Desv\u00e6rre ogs\u00e5 i en lang r\u00e6kke andre lande.<\/p>\n
Censur er en stopklods for det frie ord og demokratiet, men selvcensur er i sin skjulthed en snigende gift for den frie tanke og kritik som foruds\u00e6tning for en levende debat og for fyldestg\u00f8rende forandringer.<\/p>\n
Trykkefrihedsselskabet holder offentligt m\u00f8de om offentligt ansattes ytringsfrihed med tidligere chef for h\u00e6rens kampskole, oberst Lars M\u00f8ller og sociolog og forfatter Rasmus Willig den 7. december 2016 hos Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, 1401 K\u00f8benhavn K<\/p>\n
<\/p>\n