Det har et par russiske forskere, Sergey og Nikita Zimov (far og s\u00f8n), faktisk arbejdet med igennem snart 30 \u00e5r. De er v\u00e6rd at lytte til.<\/p>\n
Deres udgangspunkt er, at h\u00e5rdf\u00f8re moskusokser og yakutiske heste kan hj\u00e6lpe os. Deres forf\u00e6dre har tidligere levet i de arktiske egne, men de forsvandt i takt med, at mennesker sydfra tr\u00e6ngte frem og forjog dem fra de v\u00e6ldige omr\u00e5der, hvor den tikkende metanbombe nu ligger og lurer.<\/p>\n
Disse h\u00e5rdf\u00f8re dyr, der kan klare ned til 60 graders frost, lever blandt andet af at \u00e6de mosser og gr\u00e6s. Og for at f\u00e5 fat p\u00e5 deres f\u00f8de skraber de sneen v\u00e6k. Derved fjerner de det t\u00e6ppe af sne, der ligger og holder p\u00e5 jordvarmen. Sne isolerer nemlig fortrinligt, idet der mellem snekrystallerne findes luft, der er en d\u00e5rlig varmeleder. \u201dEt sned\u00e6kke fungerer i princippet som den rockwool, man bruger til at isolere huse med.\u201d<\/p>\n
Deres adf\u00e6rd giver os et fingerpeg om hvordan vi kan fastholde frosten \u2013 og dermed metangasserne – i de arktiske jorde. Dertil kommer, at det er gr\u00e6sser og urter, ikke buske og tr\u00e6er, der holder jorden kold. For ikke at tale om, at horder af tunge plante\u00e6dere trykker de \u00f8verste jordlag sammen, hvorved permafrosten\u00a0 beskyttes fx mod smeltevand.<\/p>\n
Pleistocene Park \u2013 <\/em><\/strong>mammutsteppens genrejsning<\/strong><\/p>\n Det er ikke et par amat\u00f8rer der udtales sig. De har i \u00e5revis gjort sig deres iagttagelser, m\u00e5lt jordtemperaturer og lavet unders\u00f8gelser og fors\u00f8g i Pleistocene Park<\/em> i Sibirien. (http:\/\/www.pleistocenepark.ru<\/a>) (Pleistoc\u00e6n kaldes den epoke af vekslende istider og mellemistider, og den str\u00e6kker sig over ca. 2\u00bd millioner \u00e5r indtil nutidens varmetid, holoc\u00e6n, der kun har s\u00f8lle 11.700 \u00e5r p\u00e5 bagen)<\/p>\n Siden de startede i 1988 har de bl.a. afd\u00e6kket moskusoksers effekt i forhold til permafrosten. Pleistocene Park<\/em> er en af verdens st\u00f8rste arktiske forskningsinstitutioner. Her p\u00e5viser de, at n\u00e5r heste, rensdyr, moskusokser og andre robuste dyr s\u00f8ger f\u00f8den og skubber snelaget til side, er jorden ikke l\u00e6ngere beskyttet af det isolerende snelag, og planternes lange r\u00f8dder og bliver 1-2 grader koldere. I dag best\u00e5r den arktiske plantev\u00e6kst mange steder af dv\u00e6rgbirk, l\u00e6rk, mosser og b\u00e6rbuske, men ikke af gr\u00e6s som var hovedn\u00e6ringskilden for de store plante\u00e6dere, ikke mindst mammutterne.<\/p>\n Man taler ligefrem om mammutsteppen<\/em>, og den udgjorde verdens st\u00f8rste biom. Igennem hele pleistoc\u00e6n var mammutsteppen beboet af v\u00e6ldige plante\u00e6dere, og det har v\u00e6ret enorme hjorde af disse dyr, der trivedes her f\u00f8r j\u00e6gerne \u2013 henimod istidens afslutning \u2013 kom og forjog dem. Is\u00e6r den langsomme og k\u00f8dfulde mammut var et yndet m\u00e5l for de efterh\u00e5nden alt for dygtige j\u00e6gere.<\/p>\n De v\u00e6ldige plante\u00e6dere havde ellers igennem 2\u00bd millioner \u00e5r trampet og \u00e6dt sig igennem sm\u00e5tr\u00e6er og buske, der har behov for l\u00e6ngere v\u00e6kstperiode end gr\u00e6sser. Da disse v\u00e6kster endelig fik fred, groede de l\u00f8s og overskyggede snart gr\u00e6sserne, s\u00e5 biomet forandredes til ukendelighed. (Det er n\u00f8jagtigt af samme grund, at vi nu til dags danner kogr\u00e6sserforeninger: Vi vil forhindre, at udvalgte enge springer i skov).<\/p>\n Fra mammutsteppe til taiga og tilbage igen<\/strong><\/p>\n I Sibirien er mammutsteppen blevet til taigaen, som er et biom kendetegnet ved sine vidtstrakte skove. Spredningen af taigaen har \u00e6ndret klimaets dynamik. Tr\u00e6erne virker som solfangere og isolatorer, og opvarmningen af jordbunden i taigaen foreg\u00e5r faktisk hurtigere end i tempererede og \u00e6kvatoriale omr\u00e5der.<\/p>\n Zimovs iagttagelse er, at jorden i langt mindre omfang er udsat for opvarmning, n\u00e5r det er gr\u00e6sser og mosser, der danner grobunden, end n\u00e5r taigaens uhyre skove stille og roligt smelter permafrosten under deres r\u00f8dder.<\/p>\n Da omr\u00e5dets store plante\u00e6dere for l\u00e6ngst er udd\u00f8de, k\u00e6mper Segey Zimov at indf\u00f8re hjorde af moskusokser fra Alaska, bisoner fra Canada, Yakutiske heste samt rensdyr fra Sverige, og han er n\u00e5et et godt stykke af vejen i Pleistocene Park. <\/em>Ja, han har s\u00e5gar k\u00f8bt en \u00e6ldre russisk tank som bruges til at agere mammut ved at knuse buske og l\u00e6rketr\u00e6er og s\u00e5ledes berede jorden for bisonokser, moskusokser, vildheste og rensdyr.<\/p>\n Storstilet indsats p\u00e5kr\u00e6vet<\/strong><\/p>\n For at opn\u00e5 st\u00f8rre effekt \u00f8nsker Zimov at f\u00e5 leveret 5000 canadiske bisonokser til de subpolare omr\u00e5der, der for alvor er truet \u2013 og som truer os med den massive udledning af metangasser. En samlet redningsaktion vil kr\u00e6ve, at de uhyre arealer, ligesom for 15.000 \u00e5r siden, kommer til at pr\u00e6ges af op mod 1 mio. plante\u00e6dende og robuste polardyr.<\/p>\n Indsatsen forestiller han sig skal finansieres ved en begr\u00e6nset, men verdensomsp\u00e6ndende kulstofsskat til en pris p\u00e5 5$ pr. ton kuldioxid. Den fortsat frosne mammutsteppe er 8.5 billoner $ v\u00e6rd. Ved at f\u00e5 vor tids store dr\u00f8vtyggere til at trives og danne v\u00e6ldige flokke, vil dyrene kunne tjene sig selv ind tusindfold. Dengang de store plante\u00e6dere havde deres frihed til at strejfe om og \u00e6de l\u00f8s, udgjorde de samlet set den dobbelte v\u00e6gt af, hvad vi mennesker nu om stunder f\u00f8der p\u00e5 i fangenskab i alverdens landbrug. P\u00e5 en genf\u00f8dt mammutsteppe ville de store dr\u00f8vtyggere g\u00f8re gavn i helt uoverskueligt format.<\/p>\n En gammel skade g\u00f8res god igen<\/strong><\/p>\n Og s\u00e5 har vi m\u00e5ske endda en helt utrolig joker i sv\u00f8b: Mammuttens mulige genkomst! De talrige nedfrosne mammutter, der i disse \u00e5r kommer til syne i den smeltende permafrost, bugner af n\u00e6sten intakt DNA. Adskillige forskerhold sysler for tiden med at rendyrke dette DNA, s\u00e5ledes at det kan klones i en elefant\u00e6gcelle, som dern\u00e6st inds\u00e6ttes i livmoderen p\u00e5 en indisk elefant, som en sk\u00f8nne dag f\u00f8der en lyslevende mammut. Som det optimistisk siges i en aktuel overskrift: Forskere: Mammutten kan v\u00e6re tilbage om to \u00e5r <\/em>\u00a0(Videnskab.dk, 17 februar, Andr\u00e9 Skriver, 2017)<\/p>\n Lad v\u00e6re at der m\u00e5ske i f\u00f8rste omgang bare bliver tale om en s\u00e5kaldt mammofant, dvs. en krydsning mellem en mammut og en moderne elefant, og at det nok kommer til at vare noget l\u00e6ngere, inden en vaske\u00e6gte mammut, som kan tage sin t\u00f8rn i tundraen, kommer kloden til unds\u00e6tning.<\/p>\n Der rejses etiske indvendinger imod en s\u00e5dan genf\u00f8dsel \u2013 den f\u00f8rste genf\u00f8dte mammutunge kan komme til at f\u00f8le sig ensom \u2013 men m\u00e5ls\u00e6tningen m\u00e5 da v\u00e6re hurtigst muligt at give den legekammerater; og n\u00e6ste generation skulle jo gerne komme til verden p\u00e5 naturlig vis i en voksende mammuthjord. Alt andet lige vil en s\u00e5dan udg\u00f8re en langt mere naturlig og effektiv tr\u00e6rydder end tanks.<\/p>\n Nyeste. L\u00e6s her.<\/a><\/strong><\/p>\n
![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2017\/07\/moskusokser.jpg\")
<\/p>\n