{ "id": 46025, "date": "2024-03-26T09:21:51", "date_gmt": "2024-03-26T08:21:51", "guid": { "rendered": "https:\/\/mec-ht.dk\/?p=45567" }, "modified": "2024-03-26T09:21:51", "modified_gmt": "2024-03-26T08:21:51", "slug": "drop-de-kostbare-tekniske-fix-lad-naturen-arbejde-gratis", "status": "publish", "type": "post", "link": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/drop-de-kostbare-tekniske-fix-lad-naturen-arbejde-gratis", "title": { "rendered": "Drop de kostbare tekniske fix \u2013 lad naturen arbejde gratis" }, "content": { "rendered": "

Nu spidser det til med de igangsatte \u201dtreparts\u201d-dr\u00f8ftelser om fremtidens vilk\u00e5r for landbruget i vores land.<\/p>\n

Alle \u2013 inklusive landm\u00e6ndene \u2013 er indstillet p\u00e5, at landbruget naturligvis ogs\u00e5 skal bidrage til at d\u00e6mpe landbrugets udledninger af klimagasser. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot hvordan og med hvilke konsekvenser p\u00e5 alle niveauer?<\/p>\n

Mange byder ind, og det g\u00f8r vi s\u00e5 ogs\u00e5. Vores bud er \u201dDrop de kostbare tekniske fix \u2013 lad naturen arbejde gratis.\u201d<\/p>\n

Biokul som et eksempel<\/strong><\/p>\n

Et konkret eksempel, der efter alt at d\u00f8mme f\u00e5r en fremtr\u00e6dende rolle i \u201dlandbrugets treparts-dr\u00f8ftelser\u201d nemlig biokul.<\/p>\n

Umiddelbart lyder det forj\u00e6ttende at kunne fylde en masse sm\u00e5, sorte koks i jorden, hvor de holder p\u00e5 kulstoffet i 70-100 \u00e5r som f\u00f8lge af langsom nedbrydning.<\/p>\n

Der er bare mange, truende potentielle risici ved biokul koblet med et helt ukendt energiregnskab og store, logistiske udfordringer fra mark til biokullet fyldes i jorden.<\/p>\n

I en ret ny Vidensyntese fra Aarhus Universitet p\u00e5peges s\u00e5ledes, at der kan v\u00e6re forskellige meget u\u00f8nskede giftstoffer i biokul, som kan forurene dyrkningsjorden. Her vil man arbejde med gr\u00e6nsev\u00e6rdier \u2013 men kan vi v\u00e6re sikre p\u00e5, at de holder? Der er jo gode grunde til, at fx Arla Foods helt har forbudt sine landm\u00e6nd at bruge slam p\u00e5 markerne, fordi det ogs\u00e5 indeb\u00e6rer en risiko for jordens sundhed.<\/p>\n

Se p\u00e5 biokuls livscyklus<\/strong><\/p>\n

Hertil kommer et stort r\u00e5stofs- og energiforbrug. Biokullene fremstilles nemlig i en pyrolyse-proces, som er en iltfattig opvarmning til 5-9000<\/sup> celsius. Alene denne proces kr\u00e6ver mindst halvdelen af den energi, der er i halmen. Hertil kommer, at halmen skal presses, k\u00f8res hjem og til pyrolyse-anl\u00e6gget, hvorfra den skal bringes ud p\u00e5 markerne.<\/p>\n

Nogle danske forskere forestiller sig endda, at den skal l\u00e6gges langt ned i jorden ved, at al overjorden f\u00f8rst skal graves af! Forestil dig, hvor mange tons jord, der p\u00e5 den konto skal fjernes \u2013 og hvor \u00f8del\u00e6ggende det er for alle jordbundsorganismerne.<\/p>\n

Der foreligger pt. ingen livscyklus-analyse af biokul: \u201dEr der et energi- og n\u00e6ringsregnskab, der giver overskud?\u201d, vil vi gerne vide.<\/p>\n

Der b\u00f8r derfor v\u00e6re almen forst\u00e5else for, at det n\u00e6ppe er halm, der bliver r\u00e5materialet til fremstilling af biokul.<\/p>\n

Halm som basis duer ikke<\/strong><\/p>\n

Halm b\u00f8r ved h\u00f8sten i stedet findeles og spredes ud p\u00e5 jorden som mad og skjul for de milliarder af levende organismer, der skal v\u00e6re i en sund jord.<\/p>\n

Halm sikrer fx f\u00f8den til de yderst vigtige regnorme. Dem er der desv\u00e6rre ikke mange af og slet ikke de dybdeborende af slagsen p\u00e5 pl\u00f8jet marker. Det er der til geng\u00e6ld p\u00e5 marker dyrket efter principperne i Regenerative jordbrug eller Conservation Agriculture, hvor de er ekstremt vigtige. Forskning viser fx, at jord med frav\u00e6r af regnorme taber 25 procent af udbyttet. Halm er ogs\u00e5 grundlag for en p\u00e6n andel af kulstoflagringen ved disse driftsmetoder.<\/p>\n

Nogle forskere p\u00e5st\u00e5r, at kurven for lagring af kulstof i landbrugsjord topper efter 10 \u00e5r. Andre konstaterer det modsatte, nemlig at det afh\u00e6nger af udgangspunktet. \u00a0En udpint jord med lavt kulstofindhold, som vi desv\u00e6rre har p\u00e5 st\u00f8rstedelen af det danske landbrugsareal efter \u00e5rtiers mangel p\u00e5 tilf\u00f8rsel af planterester og al for meget pl\u00f8jning, har langt det st\u00f8rste potentiale. Forskning fra USA viser tilf\u00e6lde, hvor kurven f\u00f8rst topper efter 30 \u00e5r.<\/p>\n

Sparede investeringer<\/strong><\/p>\n

Det fantastiske ved at lade halmen forblive i markerne straks efter h\u00f8st er alts\u00e5, at det er enkelt for landmanden \u2013 og ikke kr\u00e6ver store investeringer i anl\u00e6g som til at fremstille biokul af s\u00e6rdeles tvivlsom b\u00e6redygtighed.<\/p>\n

If\u00f8lge Lars Elsgaard, professor p\u00e5 Aarhus Universitet, kan ikke efterspurgte restfibre fra biogasanl\u00e6g danne basis for fremstilling af biokul.<\/p>\n

Udover det usikre energiregnskab er der if\u00f8lge professoren \u201dIndtil videre ikke noget, som peger p\u00e5, at biokul har en positiv effekt p\u00e5 planteudbyttet.\u201d De kan desuden kun i meget begr\u00e6nset omfang udg\u00f8re et samspil med mikroorganismerne i jorden.<\/p>\n

Hvis man i treparts-dr\u00f8ftelserne alligevel vil bruge biokul som en del af l\u00f8sningen, bliver det en meget lang proces, f\u00f8r biokul for alvor er en realitet. Der er i dag tale om fors\u00f8gsmarker p\u00e5 20 x 20 meter, men alle er enige om, at der skal laves fors\u00f8g i storskala. N\u00e5r der m\u00e5ske viser sig positive resultater, skal der s\u00e5 etableres en r\u00e6kke anl\u00e6g i n\u00e6rheden af biogasanl\u00e6g, der s\u00e5 kan producere biokullene i stor skala.<\/p>\n

Fugle p\u00e5 taget<\/strong><\/p>\n

Der er alts\u00e5 tale om en CO2<\/sup>-binding, som ligger adskillige \u00e5r ud frem i tiden \u2013 hvor mange kan ingen sige noget om.<\/p>\n

Hvis s\u00e5 ogs\u00e5 Arla Foods, Nestl\u00e9, Unilever, Cargill, Carlsberg og supermarkedsk\u00e6derne med flere ikke vil aftage landm\u00e6ndenes r\u00e5varer, og landm\u00e6ndene derfor heller ikke af den eller andre grunde vil bruge biokul, er det spild af tid og penge p\u00e5 kostbare fors\u00f8g.<\/p>\n

Det kan vel heller ikke komme p\u00e5 tale at tvinge landm\u00e6ndene til at proppe biokul ned i jorden?<\/p>\n

Vi siger dog ikke at man skal droppe fors\u00f8gene. Vi siger blot, at det er flyvske fugle p\u00e5 tagene som ikke b\u00f8r spille nogen v\u00e6sentlig rolle, n\u00e5r det drejer sig om landbrugets fremtidige CO2-binding.<\/p>\n

Regenerativt jordbrug kan noget<\/strong><\/p>\n

Langt t\u00e6ttere p\u00e5 tidsm\u00e6ssigt, langt mere gennempr\u00f8vet og dermed oplagt at tage i brug som l\u00f8sning p\u00e5 reduktionen i udledning af klimagasser er det regenerative landbrug. En samling af fleksible, b\u00e6redygtige landbrugsmetoder, der forbedrer jordens sundhed, s\u00e6nker udledningerne af de u\u00f8nskede gasser, \u00f8ger biodiversiteten, reducerer behovet for kunstg\u00f8dning og spr\u00f8jtemidler.<\/p>\n

Tre principper er kernen i regenerativt landbrug, nemlig meget begr\u00e6nset eller ingen bearbejdning af jorden (absolut ingen pl\u00f8jning), permanent d\u00e6kke af jorden med planter og\/eller halm samt aldrig samme afgr\u00f8de to gange i tr\u00e6k.<\/p>\n

If\u00f8lge en analyse udarbejdet for BCG (Boston Consulting Group) tyder alt p\u00e5, at en udbredt implementering af regenerativt landbrug har potentiale til at reducere udledningen af med omkring fire megaton CO2<\/sup> \u00e5rligt\u00a0 \u2013 svarende til 10 procent af Danmarks samlede 2022-udledning. Det er over det dobbelte af de mest optimistiske forventninger til biokul. Og s\u00e5 er det ikke flyvske fugle p\u00e5 tagene. Det er velafpr\u00f8vede metoder i dansk og internationalt landbrug.<\/p>\n

Det beror bare p\u00e5 viljen hos politikere og alskens organisationer \u2013 landm\u00e6nd som gr\u00f8nne af slagsen \u2013 til at anerkende de store, helt indlysende og oplagte potentialer i regenerativt landbrug.<\/p>\n

Af Knud Anker Iversen, formand DN H\u00f8je-Taastrup, og Niels Damsgaard Hansen, landmand og jordbrugsteknolog<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bragt i Sj\u00e6llandske Medier 2.4. 2024<\/p>\n

 <\/p>", "protected": false }, "excerpt": { "rendered": "

Nu spidser det til med de igangsatte \u201dtreparts\u201d-dr\u00f8ftelser om fremtidens vilk\u00e5r for landbruget i vores land. Alle \u2013 inklusive landm\u00e6ndene […]<\/p>", "protected": false }, "author": 3, "featured_media": 0, "comment_status": "open", "ping_status": "open", "sticky": false, "template": "", "format": "standard", "meta": { "site-sidebar-layout": "default", "site-content-layout": "", "ast-site-content-layout": "default", "site-content-style": "default", "site-sidebar-style": "default", "ast-global-header-display": "", "ast-banner-title-visibility": "", "ast-main-header-display": "", "ast-hfb-above-header-display": "", "ast-hfb-below-header-display": "", "ast-hfb-mobile-header-display": "", "site-post-title": "", "ast-breadcrumbs-content": "", "ast-featured-img": "", "footer-sml-layout": "", "ast-disable-related-posts": "", "theme-transparent-header-meta": "", "adv-header-id-meta": "", "stick-header-meta": "", "header-above-stick-meta": "", "header-main-stick-meta": "", "header-below-stick-meta": "", "astra-migrate-meta-layouts": "default", "ast-page-background-enabled": "default", "ast-page-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-5)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "ast-content-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "footnotes": "" }, "categories": [ 30 ], "tags": [], "class_list": [ "post-46025", "post", "type-post", "status-publish", "format-standard", "hentry", "category-ankers-blog" ], "_links": { "self": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/46025", "targetHints": { "allow": [ "GET" ] } } ], "collection": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts" } ], "about": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post" } ], "author": [ { "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3" } ], "replies": [ { "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=46025" } ], "version-history": [ { "count": 0, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/46025\/revisions" } ], "wp:attachment": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=46025" } ], "wp:term": [ { "taxonomy": "category", "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=46025" }, { "taxonomy": "post_tag", "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=46025" } ], "curies": [ { "name": "wp", "href": "https:\/\/api.w.org\/{rel}", "templated": true } ] } }