{ "id": 46029, "date": "2024-04-02T11:27:56", "date_gmt": "2024-04-02T09:27:56", "guid": { "rendered": "https:\/\/mec-ht.dk\/?p=45581" }, "modified": "2024-04-02T11:27:56", "modified_gmt": "2024-04-02T09:27:56", "slug": "lad-paulownia-traeet-tage-sig-af-co2-fangsten", "status": "publish", "type": "post", "link": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/lad-paulownia-traeet-tage-sig-af-co2-fangsten", "title": { "rendered": "LAD PAULOWNIA-TR\u00c6ET TAGE SIG AF CO2-FANGSTEN" }, "content": { "rendered": "

De alt for store m\u00e6ngder af CO2 skal indfanges. Det er der bred enighed om, men ikke om hvordan. Regeringens store satsning er CCS (Carbon Capture Storage). Alts\u00e5 at den CO2 vi udleder skal indfanges og s\u00e5 ned i undergrunden igen. Det er s\u00e5 vigtig en l\u00f8sning for regeringen af den har afsat 26,8 mia. kr til det.<\/p>\n

Der er tale om l\u00f8sninger der kr\u00e6ver megen teknik og l\u00f8sninger, der kr\u00e6ver fortsat produktudvikling og test.<\/p>\n

Godt afpr\u00f8vet teknik<\/strong><\/p>\n

Den indfangning og lagring som et tr\u00e6 kan pr\u00e6stere kr\u00e6ver ikke noget teknik eller afpr\u00f8vningsperiode. Det virker bare hver gang. Der er forskel p\u00e5 tr\u00e6er \u2013 nogle er skrappere til at lagre end andre, men evnen er der ikke tvivl om.<\/p>\n

Da vi har brug for hurtig lagring af CO2 g\u00f8r vi klogt i at jagte det tr\u00e6, der lagrer mest CO2 og g\u00f8r det hurtigst. Det er paulownia-tr\u00e6er eller af nogle kendt som kejsertr\u00e6et. Det har\u00a0 \u200b\u200bverdens hurtigste v\u00e6kstrater p\u00e5 op til 7 meter p\u00e5 en enkelt s\u00e6son og opn\u00e5r fuld modenhed p\u00e5 10-12 \u00e5r herhjemme.\u00a0 Der er Ikke noget problem med at nedsk\u00e6re det. Det vokser op igen og er efter 1 \u00e5r p\u00e5 samme niveau som f\u00f8r.<\/p>\n

Et voksent tr\u00e6 p\u00e5 8 \u00e5r og derover kan optage mellem 2,5 og 5 kg CO2 hver dag, hvilket omdannes til mellem 1,5 og 3 kg ren ilt. Knap 52 ton CO2 pr hektar pr \u00e5r. Det opsuger markant mere CO2 end andre tr\u00e6er og lagrer store m\u00e6ngder af kulstof i jorden.<\/p>\n

Verdensmester i v\u00e6kst<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r den vokser s\u00e5 hurtigt h\u00e6nger det sammen med at den indg\u00e5r i symbiose med ikke f\u00e6rre end 15 svampearter i jorden. Tr\u00e6et \u201cfodrer\u201d s\u00e5ledes svampene med bl.a. sukker, og svampene tilf\u00f8rer n\u00f8dvendige n\u00e6ringsstoffer og mineraler tilbage til tr\u00e6et. Ikke mindst den helt specielle CO2-\u00e6dende jordbakterie (photoferrotrophs) er en vigtig del af paulownias symbiotiske egenskaber. Dette betyder, at paulownia i v\u00e6sentlig grad ikke alene gemmer CO2 i stamme og r\u00f8dder, men at photoferrotrophs i symbiose optager CO2 direkte fra paulownias r\u00f8dder og omdanner CO2 til fossilt kulstof til den omliggende jord.<\/p>\n

Adgang til CO2-kvoterne<\/strong><\/p>\n

Denne gode CO2-statistik burde v\u00e6ret nok som argument for at landm\u00e6nd, skovbrugere og andre\u00a0 tog tr\u00e6et til sig. De kan ikke f\u00e5 ha-st\u00f8tte fra EU, men den store CO2-binding giver landm\u00e6ndene rigtig gode muligheder for at f\u00e5 del i CO2-kvoterne som i virkeligheden vil udg\u00f8re en v\u00e6rdi der langt overstiger v\u00e6rdien af ha-st\u00f8tten. Tr\u00e6et er godkendt i EU som afgr\u00f8de.<\/p>\n

CO2-bindingen er ikke det eneste. Tr\u00e6et, der har en j\u00e6vn v\u00e6kst og de ens \u00e5reringe er ogs\u00e5 attraktivt som produktion af tr\u00e6 til m\u00f8belindustri eller husbyggeri. Tr\u00e6et har ry af at v\u00e6re et st\u00e6rkt og holdbart tr\u00e6.<\/p>\n

Kina er langt foran<\/strong><\/p>\n

I Kina forsker man fortsat i hvad paulownia kan. De forel\u00f8bige meldinger lyder p\u00e5, at bakterier omdanner de meget aggressive methan-gasser til CO2, hvor s\u00e5 de symbiotiske CO2-\u00e6dende bakterier, omdanner og neutraliserer CO2 til mineralsk kulstof i jorden.<\/p>\n

Paulownia indg\u00e5r i \u00f8vrigt som en meget vigtig del af Kinas strategi for at blive CO2-neutral fra 2050. Der plantes paulownia overalt. F.eks. i et 30 meter bredt b\u00e6lte langs motorvejene, hvor forurening og st\u00f8j indfanges samtidig med at der bindes CO2.<\/p>\n

Indtil nu er paulownia ikke s\u00e6rlig udbredt i Danmark, men interessen er \u2013 blandet andet pga. EU-godkendelsen – st\u00e6rkt stigende.\u00a0 Der har v\u00e6ret usikkerhed omkring v\u00e6ksttemperatur men her viser forskning at de hybrider der er udviklet i Kina kan g\u00e5 helt ned til 32 minus-grader. Netop hybrid-fremstillingen g\u00f8r at der er tale om s\u00e6rlige paulownia-planter der ikke er at betragte som en ukontrollabel\u00a0 invasiv art.<\/p>\n

De er, som flere andre tr\u00e6er, ikke naturligt hjemmeh\u00f8rende i Danmark, men det er m\u00e5ske heller ikke s\u00e5 vigtigt. Det er jo ikke alt, der kommer udefra der er d\u00e5rligt.<\/p>\n

Jesper Schytte, Paulownia-Danmark<\/em><\/p>\n

Knud Anker Iversen, Danmarks Naturfredningsforening, H\u00f8je-Taastrup<\/em><\/p>\n

\"\"
Jesper og et paulownia-tr\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
I Kina bruges paulownia til st\u00f8jsk\u00e6rm langs motorvejene<\/figcaption><\/figure>\n

Fotos: Jesper Schytte<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0 <\/em><\/p>", "protected": false }, "excerpt": { "rendered": "

De alt for store m\u00e6ngder af CO2 skal indfanges. Det er der bred enighed om, men ikke om hvordan. Regeringens […]<\/p>", "protected": false }, "author": 3, "featured_media": 0, "comment_status": "open", "ping_status": "open", "sticky": false, "template": "", "format": "standard", "meta": { "site-sidebar-layout": "default", "site-content-layout": "", "ast-site-content-layout": "default", "site-content-style": "default", "site-sidebar-style": "default", "ast-global-header-display": "", "ast-banner-title-visibility": "", "ast-main-header-display": "", "ast-hfb-above-header-display": "", "ast-hfb-below-header-display": "", "ast-hfb-mobile-header-display": "", "site-post-title": "", "ast-breadcrumbs-content": "", "ast-featured-img": "", "footer-sml-layout": "", "ast-disable-related-posts": "", "theme-transparent-header-meta": "", "adv-header-id-meta": "", "stick-header-meta": "", "header-above-stick-meta": "", "header-main-stick-meta": "", "header-below-stick-meta": "", "astra-migrate-meta-layouts": "default", "ast-page-background-enabled": "default", "ast-page-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-5)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "ast-content-background-meta": { "desktop": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "tablet": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" }, "mobile": { "background-color": "var(--ast-global-color-4)", "background-image": "", "background-repeat": "repeat", "background-position": "center center", "background-size": "auto", "background-attachment": "scroll", "background-type": "", "background-media": "", "overlay-type": "", "overlay-color": "", "overlay-opacity": "", "overlay-gradient": "" } }, "footnotes": "" }, "categories": [ 30 ], "tags": [], "class_list": [ "post-46029", "post", "type-post", "status-publish", "format-standard", "hentry", "category-ankers-blog" ], "_links": { "self": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/46029", "targetHints": { "allow": [ "GET" ] } } ], "collection": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts" } ], "about": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post" } ], "author": [ { "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3" } ], "replies": [ { "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=46029" } ], "version-history": [ { "count": 0, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/46029\/revisions" } ], "wp:attachment": [ { "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=46029" } ], "wp:term": [ { "taxonomy": "category", "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=46029" }, { "taxonomy": "post_tag", "embeddable": true, "href": "https:\/\/www.mec-ht.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=46029" } ], "curies": [ { "name": "wp", "href": "https:\/\/api.w.org\/{rel}", "templated": true } ] } }