📚 Bogskabet er tilbage – flottere end nogensinde!

Gode nyheder til alle læseheste! Bogskabet ved Miljø- & Energicentret (Høje Taastrup Boulevard 54) har været igennem kærlige hænder og er nu åbent igen. Vores helt egen Merete har givet skabet et flot og velfortjent makeover, så det nu står helt skarpt og klar til brug.

Vi håber og opfordrer til, at rigtig mange vil lægge vejen forbi – især nu hvor torvet åbner op igen med endnu mere plads til blød trafik og almennyttig lediggang. Det er den perfekte anledning til at gå på opdagelse efter din næste læseoplevelse eller give dine gamle bøger nyt liv.

Sådan fungerer det: Bogskabet er baseret på tillid og genbrug. Det er helt gratis at hente en bog, og du må meget gerne aflevere dine egne brugte bøger til glæde for andre. For at konceptet fungerer bedst muligt, opfordrer vi til, at man enten stiller bogen tilbage efter endt læsning eller donerer en anden i stedet.

Vidste du, at vi har flere bogskabe?

Udover skabet ved Miljø- & Energicentret, som har stået flot og fri for hærværk i over 7 år, kan du også finde bogskab her i kommunen:

  • Kvickly
  • Hedehusene Station
  • REMA 1000 i Fløng

Kig forbi torvet, nyd de nye omgivelser og snup en god bog med på vejen! ☀️📖

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_USEN
Scroll to Top