Et samarbejde mellem helhedsplanens Lommepengeprojekt og Naturmedarbejder Henriette Voigt fra Teknik- og Miljøcenteret i Høje Taastrup kommune førte til, at 11 friske
drenge fra Lommepengeprojektet i uge 14 brugte to eftermiddage på at være tæt på naturen. De hjalp med at samle plastik op, stikke bjørneklør, samle grene og så græs for at bekæmpe hestehov i det fredede naturområde Vasby Mose. Drengene fik stor ros for deres indsats, som har været med til at skabe de bedste betingelser for køerne, der skal græsse i mosen. Drengene er klar til at hoppe i gummistøvlerne og give en hånd i mosen igen en anden gang.
Kilde: Det spirer i Gadehavegaard


