Pressemeddelelse:

Grøn viden skal ud til alle:

Energy Literacy for Youth træner trænere i Høje-Taastrup

Hen over foråret og sommeren har Høje-Taastrup dannet rammen om et unikt EU-projekt. INFORSE-Europe har i tæt samarbejde med Miljø- & EnergiCentret uddannet et nyt hold klima- og energitrænere, der skal bringe viden om bæredygtighed ud til unge, som sjældent bliver hørt i klimadebatten.

Bæredygtighed og grøn omstilling må ikke være forbeholdt de få. Med det klare mål for øje har INFORSE-Europe, som primus motor på projektet, i samarbejde med Miljø- & EnergiCentret (MEC) rullet det internationale kursus Training of Trainers: Energy Literacy for Youth (ELY) ud i Høje-Taastrup.

Kurset, som afholder sin fjerde og sidste kursusgang torsdag den 18. juni, har klædt et hold lokale borgere på til selv at undervise marginaliserede unge i alderen 18–25 år. Kurset er del af det europæiske ELY-projekt med støtte fra EU’s Erasmus+-program.

Deltagere på Training of Trainers-kurset i Høje-Taastrup, maj 2026.

LOKALE RAMMER OG GLOBALT UDSYN

Undervisningen har i løbet af maj og juni flyttet sig rundt mellem lokale faciliteter — herunder Artable, Medborgerhuset og Taastrup Kulturcenter. Kursisterne har dykket ned i alt fra grundlæggende energiforståelse og vedvarende energi til komplekse emner som ressourcekrige og klimaretfærdighed.

Metoderne er interaktive og deltagelsesbaserede, med praktiske øvelser inden for vedvarende energi og energieffektivitet samt lege og spil. Træningsmodulerne er designet til at nå unge, der har vanskeligheder med traditionelle læringsformer. Målgruppen inkluderer unge med flygtningebaggrund — og materialet foreligger derfor på dansk, ukrainsk, tyrkisk, arabisk, spansk, polsk, tysk og tjekkisk ud over det engelske originalmateriale.

Træningsmaterialerne er struktureret i fire moduler med i alt 14 metoder:

Klimaforandringer ABCEnergi ABCKlimaretfærdighedAktivt Medborgerskab

Metoderne inkluderer:

  • Klima-brætspil: Hvad er dit klimaaftryk?
  • Rollespil: EU-forhandlinger om CO₂-reduktioner
  • Hands-on eksperimenter: sol, vind, wattmåling, solovne og modelbyggeri
  • Fremtidens miljøvenlige samfund — bygget med LEGO
  • Vandring i klimaulighed · Energibold · Systemkortlægning
  • Stille diskussioner · Sandt og falsk · Deltagelsescafé · Organisationsbingo

Undervisningsmaterialet er udviklet af en international projektgruppe med INFORSE-Europe i spidsen og partnere fra Danmark, Tyskland og Polen m.fl. Det er skræddersyet til at tale direkte ind i marginaliseredes livsomstændigheder og gøre komplekse emner nærværende.

MANGFOLDIGHED, ENGAGEMENT OG DIPLOMER

Holdet af kommende klima- og energitrænere tæller mange deltagere fra Dansk i Praksis, hvilket har skabt en gruppe med stor diversitet i både alder og baggrund. Det har givet berigende rammer, hvor der er gået i dybden med det faglige — og grinet en hel del undervejs. Kursisterne melder om et topmotiverende forløb og modtager som velfortjent afslutning et officielt diplom.

DEN GRØNNE DANNELSE SKAL SLÅ RØDDER

Når den sidste kursusgang er gennemført, stopper projektet ikke. Tværtimod er det nu, det for alvor begynder. De nyuddannede trænere skal ud og undervise unge i målgruppen — og give dem konkrete redskaber og viden, så den grønne dannelse kan slå rødder på helt nye steder i samfundet.

INFORSE-Europe og Miljø- & EnergiCentret ser frem til at følge de nye trænere og de unge i det videre arbejde.

PRAKTISK INFORMATION

Hvad: Afslutning på kurset Training of Trainers: Energy Literacy for Youth (ELY)

Hvornår: Torsdag den 18. juni 2026

Hvor: Taastrup Kulturcenter, Poppel allé 12, 2630 Taastrup

Hvem: INFORSE-Europe i samarbejde med Miljø- & EnergiCentret

PRESSEKONTAKT

INFORSE-Europe — Gunnar Boye Olesen og Judit Szoleczky  ·  tlf. 24 26 99 33  ·  ove@inforse.org

Hjemmeside: inforse.org/europe/ELY-energy-literacy-for-youth.htm

Miljø- & EnergiCentret — Rasmus Varnich Blumensaat  · tlf. 31 32 33 92  ·  rblumensaat@mec-ht.dk

Hjemmeside: www.mec-ht.dk

Energy Literacy for Youth (ELY): energyliteracyforyouth.eu

Projektet er medfinansieret af EU’s Erasmus+-program.

Pressebilleder fra kurset i Artable, Medborgerhuset eller Taastrup Kulturcenter kan rekvireres ved henvendelse til ovenstående kontakter.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_USEN
Scroll to Top