CIRKULÆR ØKONOMI – VI KAN LÆRE AF HOLLAND

Der kommer mere og mere fokus på, at vores forbrug – og vores håndtering af affaldet – spiller en betragtelig rolle i bestræbelserne på at begrænse CO2-aftrykket.

Hvad angår affald har Danmark så har vi en kedelig Europa-rekord. Ifølge Eurostat er Danmark er det land i EU, der producerer mest affald per indbygger.

I Danmark dominerer den lineære affalds-økonomi: når der kommer et nyt produkt ind i den ene ende, så ender det som affald i den anden ende – typisk på forbrændingsanlæg eller det genindvindes. Altså at produktet skilles ad og genindvindes som brugt metal eller plast i den anden ende – i det omfang ressourcerne kan bruges. Ikke mindst plast har en meget lav reel genanvendelsesprocent.

Cirkulær økonomi bør fylde mere

Egentlig cirkulær økonomi – altså at produktet repareres og genbruges i en form der ligner det oprindelige – fylder ikke meget. På baggrund af krav fra EU, har folketinget stillet krav om, at husholdningsaffaldet skal sorteres i 10 fraktioner, men stiller ikke krav om at kommunerne skal forebygge affald eller sikre genbrug og reparation.

Den udvikling bør der gøres noget ved, men hvor begynder vi? Her er Holland et godt sted at kigge hen.

Holland er nok det bedste eksempel på et land, som tager den cirkulære omstilling seriøst. Allerede for 6 år siden satte de sig et mål om en fuld cirkulær økonomi: et affaldsfrit samfund i 2050.

De gik systematisk til værks og lavede aftaler med de enkelte sektorer i forhold til, hvordan sektorerne kan bidrage til at nå målsætningen. I dag er der lavet over 200 aftaler med brancheorganisationer og store virksomheder.

Mange gode hollandske initiativer

Der er momsreduktion på en række reparationer og der gives støtte til etablering af reparationscafeer. Holland sætter højere genanvendelsesmål end EU’s minimumskrav og fra grundskolen til universitetsniveau arbejdes med uddannelse inden for cirkulær økonomi. De har igangsat et accelerator-program der skal hjælpe mindre virksomheder og regioner til en cirkulær omstilling, og så måler de hvert andet år, hvordan det går.

Det kan allerede nu konstateres, at Holland, som et af de få lande i EU, har formået at knække deres affaldskurve. Der produceres år for år mindre affald i Holland.

Sådan er det langt fra i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening fik tidligere på året lavet en undersøgelse af, hvordan det står til i de enkelte kommuner. Undersøgelsen viser, at meget står tilbage at ønske i de fleste kommuner. Dog er der – på trods af de manglende centrale krav om cirkulær økonomi og på trods af, at der ikke er nogen økonomisk begunstigelse – faktisk flere kommuner, der har taget bolden op og iværksat lokalt forankrede indsatser for at sikre at stadig flere ressourcer forbliver i cirkulation. Disse kommuner tjener til inspiration, og som gode eksempler kan de forhåbentlig hjælpe til, at flere kommuner trækker hinanden op i den cirkulære dagsorden.

Der er dog klare begrænsninger for, hvor meget kommunerne kan trække uden at der kommer centrale krav fra folketing og regering.

Skulle den nye regering være i tvivl om, hvad der kan gøres, så kan de med stor fordel kigge mod Holland.

Røde Kors butikken på Taastrup Hovedgade er et af de steder hvor varerne repareres og cirkulerer.

Bragt i Sjællandske Medier 29.12.2022

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top