Efter mange års trofast tjeneste har Ena Kløverhøj valgt at gå på pension. Den 1. marts 2024 blev hun fejret med en afskedsreception i Miljø- & EnergiCentret, hvor kollegaer, venner og familie var mødt op for at sige tak for hendes trofaste engagement og gode arbejde.
Ena har været en uvurderlig del af teamet på Miljø- & EnergiCentret og selvom vi er kede af at se Ena gå, er vi glade på hendes vegne. Vi ønsker hende alt det bedste i hendes otium, og vi er sikre på, at hun vil få stor glæde af sin nye frihed til at fokusere på sine interesser og tilbringe tid med sin familie og venner.
Heldigvis har Ena lovet os, at hun stadig vil besøge os på Miljø- & EnergiCentret som frivillig. Vi er taknemmelige for hendes fortsatte engagement, og vi ser frem til at se hende igen snart.
I forbindelse med receptionen, holdt centerleder Emil Viskum en tale, der her gengives i sin fulde længde:
Kære Ena
Stort tillykke med at du nu er pensionist og tusind tak for, at du nu kan kalde dig frivillig i
Miljø- og EnergiCentret.
Sagen er nemlig den, at da Ena for et stykke tid siden kom til mig efter et møde på
kommunen, hvor Ena havde fået at vide at på hendes 67 års fødselsdag ville hun ikke
længere kunne være på løntilskud, da hun ville overgå til at være pensionist, så spurgte
Ena mig, om vi ikke kunne finde ud af måde, hvor hun kunne forsætte som frivillig, når
pensionisttilværelsen indtrådte.
Det blev jeg rigtig glad for at Ena spurgte om, da vi slet ikke på nogen måde kan undvære
Ena i MEC. Men det gjorde mig også glad, at Ena heller ikke mente hun kunne undvære os
på MEC. På den måde kan man godt kalde det en Win-Win situation.
Da jeg for et par måneder siden spurgte Ena om, hvilke vagter hun kunne tænke sig at
forsætte med, sagde Ena at hun gerne ville have alle de samme vagter som hun plejede at
have. Det gjorde mig sindsygt glad og gjorde ydermere, at vagtskemaplanlægningen stadig
ville være en overkommelig opgave i fremtiden. Derefter tilføjede Ena med et glimt i øjet,
at hun også tænkte, at det ville være godt for Erik(Enas mand), så han en gang imellem
kunne få lidt fred og ro derhjemme. Jeg skyndte mig at tilføje, at her havde vi jo så at gøre
med en win-win-win situation, hvis det ville gøre, at både os i MEC, Ena og ovenikøbet Erik
ville vinde på den løsning.
Nu kan man jo alligevel ikke helt forstå, at Erik skulle have brug for mere fred og ro, da Ena
ikke er et snakkehoved, som visse andre heroppe på MEC. Ena siger nemlig det der er
vigtigt, så når jeg møder kl. 9 om morgenen på arbejde og Ena har åbnet, er det første Ena
siger til mig, ”godmorgen, om lidt er kaffen klar”. Og er der noget jeg har behov for at vide,
når jeg møder kl. 9, så er det, at der er kaffe på kanden.
Det er trygt at møde på arbejde og vide at allerede inden arbejdsdagen er gået i gang, så er
der nogen som har sørget for, at det vigtigste er på plads, nemlig morgenkaffen.
At det er trygt at møde på arbejde om morgenen, når Ena har åbnet, er nok ikke kun en
følelse jeg har. Jeg tænker faktisk, at alle der har lært Ena at kende og arbejdet sammen
med Ena, føler sig trygge ved Ena. For Ena overfalder dig ikke med alverdens
uforudsigelighed. Ena ved du hvor har du har! Det lyder lidt som et politisk valgslogan, men
det er det ikke, for Ena har ikke en fluffy sælger fuld af varm luft. Ena er ene og alene Ena
og det gør, at vi andre kan føle os trygge, når vi er sammen med Ena.
”om lidt er kaffen klar” er også hooket i et kendt Benny Andersen-digt og Poul Dissing-
sang, som i nok alle kender og den sang og digt passer på mange måder godt til Ena. Den
handler nemlig om, hvordan de små glæder i livet og hverdagen faktisk i virkeligheden er
de største glæder og det er det, der i virkeligheden giver livet mening og det er min
opfattelse, at det har Ena luret. Ena fortalte for et stykke tid siden, da vi spiste
fredagsmorgenmad at hun altså ikke brugte mælk i kaffen undtagen om søndagen, hvor
hende og Erik frådsede, puttede mælk i kaffen og ovenikøbet supplerede morgenmaden
med to blødkogte æg og glæden ved det ekstravagante søndagsritual nærmest lyste ud af
Ena og jeg kunne mærke helt ind i knoglerne, hvor hyggeligt Ena og Erik har det søndag
formiddag, mens de mæsker sig i blødkogte æg og kaffe med mælk. Rasmus Seebach
synger ”hvorfor går vi rundt og tror det så vigtigt at lave den million” og det er et rigtigt
godt spørgsmål, men lige her er Ena ikke ”vi” for Ena ved ,at det er i det små, at livet bliver
stort.
I mere end 10 år har Ena sørget for at kaffen var klar. I mere end 10 år har Ena skabt
tryghed for over 100 forskellige frivillige og kollegaer. I mere end 10 år har Ena indtastet
flere hundrede reparationslister og i mere end 10 år har Ena udleveret flere tusind pakker.
Jeg glæder mig til, at Ena de næste mere end 10 år, vil forsætte med at gøre alt det, men
nu bare på helt frivillig basis.
Nu nævnte jeg jo tidligere at Enas pension endte som en Win-Win-Win situation eller
forkortet en www-situation. Det fik mig til at tænke på, at skulle hele den her tale koges
ned til en internetadresse, så vil den være www.HurraforEna.mec.
Så kære Ena tillykke med pensionisttilværelsen og velkommen som frivillig i MEC.
Og så synes jeg vi skal råbe hurra og skåle for Ena.
DA 
EN