Mette Frederiksen kom fornyelig (Dagbladet 3.2.) med en opsigtsvækkende indrømmelse. Hun siger at Socialdemokratiet har afvist gode ideer for samfundet, fordi andre har fundet på dem. Ikke fordi de var dårlige. Hun vedgår at de har blokeret for ”rigtige beslutninger” på grund af taktik.
Hun kommer ikke med konkrete eksempler. Hun indrømmer at det lyder barnligt, men at det gør de andre partier også. Denne taktiske underløben skal – med den nye regering – stoppe. Det er meldingen. Nu vil man fokusere på de gode ideer og ikke se på hvor de kommer fra.
Der er dog ikke nogen melding om, hvorvidt det så kun gælder de tre regeringspartiers gode ideer, eller det gælder alle de gode ideer, som resten af folketinget – eller helt almindelige borgere – kunne finde på at komme med.
Uanset om det er en snæver eller bred kreds der skal krediteres for de gode ideer, så kommer Frederiksens melding nok ikke som den helt store overraskelse for den almindelige borger. Det overraskende er at politikerne indrømmer at de handler ”Christiansborg-taktisk” og ikke har landets ve og vel for øje.
En lille kulturrevolution
Dybest set er der – når vi når ind til benet – tale om en lille kultur-revolution hvis politikerne virkelig for alvor udelukkende fokuserer på sagen og ikke på at skulle have æren for den gode ide. Det handler om ydmyghed og evne til ikke at skulle bryste sig på andres bekostning. Det gælder selvfølgelig ikke kun i forhold til Christiansborg – det gælder i alle livets forhold.
Det vil være fantastisk hvis kultur-revolutionen kunne gennemføres konsekvent i Folketinget. Et samarbejdende folkestyre hvor det udelukkende gælder om at lytte på hinanden og gøre hinandens forslag gode. Et styre baseret på tillid til at alle vil det bedste for fædrelandet og at det ikke er så afgørende hvilket parti og forslagsstiller, der får æren.
Der er ingen tvivl om at vi borgere vil – når vi finde ud af hvem der er de konstruktive, der vil det gode for fællesskabet – så er det dem vi stemmer på. Dem som formår at rose og fremhæve hvorfra de har de konstruktive ideer. Dem, der er bedst til at citere og rose andre – dem kan vi lide.
Der går nok lidt tid før vi har fået omstillet folketinget til lytningens og de gode ideers ting. Der er i hvert fald nogle vaner som en god del af politikerne skal have lagt af sig. Der kommer jo et valg, og her skulle man jo helst genvælges.
Borgerting til inspiration
En god inspirationskilde til politikere, der godt vil fokusere på de gode løsninger – og ikke hvem der fremsætter dem – kunne være hvis politikerne turde indføre den gode ide som et borgerting er. Et borgerting hvor kravet er at de folkevalgte – uhildet – skal forholde sig til substansen i borgertingets forslag.
Et borgerting består af helt almindelige borgere som frivilligt – efter en tilfældig og bred udvælgelse – godt vil forholde sig til centrale politiske spørgsmål, hvor der er brug for nytænkning. Det skal ske efter at indsigtsfulde eksperter har formidlet kendt viden på det ønskede område – eks. landbrug og klima, tvungen organdonation, bedre sundhedsvæsen, retfærdigt skattesystem. Medlemmerne af Borgertinget vil så, da de ikke skal genvælges, kunne drøfte og afklare hvilke løsninger der er bedst for landet. De vil 100% kunne gøre hinanden gode, for der er kun et formål: hvordan kan vores samfund komme styrket ud på den anden side.
Borgerting har vist sin berettigelse både i udlandet og i Danmark. I Danmark gennem klimaborgerting, hvor der kom en række konstruktive løsningsforslag, som bare ikke blev brugt af politikerne. Det kunne en ny politisk kultur, med fokus på sagen og ikke på afsenderen, måske ændre på.
Bragt i Sjællandske Medier 10.2. 2023
DA 
EN