I sidste del af skolernes efterårsferie fra den 19. til 23. oktober sker der en række ting på Naturplanteskolen på Stærkendevej 177. Her er frivillige og andre aktive igang med at lave forskellige praktiske ting, som kunder og gæster kan være med til – efter lyst og evne.
F.eks. sørger Henrik Faarborg fra foreningen ”naturplanteskolens venner” for at der er havegymnastik når der er en lille gruppe han kan instruere. Der vil være mulighed for at man kan lære om plantningens ædle kunst i forbindelse med at man selv planter og anlægger nye bede. Der vil også være mulighed for at få viden om hvorfor det er så godt at plante her om efteråret. Der kommer en flishugger, hvor man kan samle sammen og lave flis. Gæsterne vil blive trakteret. Deltagelse vil være relevant også for børn i følge voksne.
Det er i tidsrummet kl. 11-18 onsdag, torsdag og fredag samt i weekenden kl. 11-15 at venneforeningen åbner dørene.
Om eftermiddagen gennemføres kurser og workshops hvor der stadig er ledige pladser. Deltagelse her kræver tilmelding og betaling.
Onsdag d. 19. oktober kl. 15 – 18: ANLÆG DIT EGET SURBUNDSBED, Havebrugskonsulent Aiah Noack instruerer.
Torsdag d. 20. oktober kl. 15 – 18: LÆR AT SLÅ MED LE, naturvejleder Bjørn Petersen instruerer.
Fredag d. 21. oktober kl 15 – 17: SKOVHAVER OG ARKETYPER FOR SKOVHAVER, Biolog Candela Vargas Poveda holder foredrag. Derefter eksempler på sammensætninger af træer, buske og urter til skovhaver med Aiah Noack, som instruktør.
Lørdag d. 22. oktober kl 13 – 16: KOMBUCHA OG EDDIKE FERMENTERING, Søren Holt instruerer.
Man kan læse mere på www.naturplanteskolen.dk


