
PAKKESHOPPEN EN VIGTIG DEL AF MEC
MEC har gennem flere år haft en pakkeshop, hvor vi uddeler og tager imod pakker. Det er vidst ikke særligt miljøvenligt med al det forbrug. Det er dog svært at bede folk droppe alle de mange pakker. Så når vi ikke kan stoppe forbrugerræset, så må vi jo få det bedst mulige ud af det. Pakkeshoppen, der tager sig af pakker for PostNord, er en vigtig indtægtskilde for MEC, og så er det en god overskuelig opgave for frivillige, der godt vil hjælpe MEC.
Den frivillige, der har hjulpet MEC i længst tid er Solveig Hansen, der startede hos os i 1996 og har været her siden.
”Jeg elsker at komme ud blandt andre mennesker. Jeg ville dø,
hvis jeg skulle sidde derhjemme hele dagen og se fjernsyn”
siger Solveig.
Solveig er i dag 84 år men er stadig frisk og i godt humør. Her ses hun sammen med Barbara Frederiksen, som er kommet tilbage efter længere tids sygdom og hjælper os i Pakkeshoppen.

