Portræt af Sudad Mashhdane

Sudad har været tilknyttet MEC siden 17. januar 2022 i en praktikordning der er blevet forlænget flere gange. Hun er her 10 timer ugentlig og hjælper til i pakkeshoppen. Det hele slutter dog med udgangen af april. Hvad der så skal ske ved hun ikke, men hun ved at hun vil komme til at savne fællesskabet i MEC. ”Det er hyggeligt. Jeg har kun gode kollegaer. Vi er som en familie”.

Sudad, der er 45 år, har en omtumlet baggrund. Hun stammer fra Irak, Bagdad hvor hendes far havde en grønthandel, men hvor han også var politisk aktiv. I kølvandet på den irakiske invasion i Kuwait i 1990 besluttede faderen at de måtte væk. Da var Sudad 12 år gammel. I første omgang flygtede de til Jordan, hvor de var et halvt år inden de søgte videre til Sverige. Sudads mor var alvorlig kræftsyg og de håbede på, at hun kunne reddes i Sverige. Det kunne hun ikke, så 20 dage efter ankomsten døde hun, og faderen stod alene med ansvaret for de i alt seks børn.

Som den eneste af søskendeflokken søgte Sudad i 1999 til Danmark sammen med hendes daværende mand og deres førstefødte. Senere fulgte 3 andre børn som i dag er 21, 19 og 8 år. De endte med at komme til at bo i Gadehavegaard i Taastrup. På trods af adskillelsen har hun og børnene et nært forhold til den store familie i Sverige.

Sudad blev skilt. Senere fandt hun sammen med en ny mand og fik den yngste efternøler. Også her endte det med skilsmisse. ”Jeg egner mig ikke til at leve sammen med en anden mand. Vi er begge ganges skiltes i fredsommelighed og jeg har et godt forhold til begge mine eks-mænd”.

Det er meget forskelligt hvordan børnene klarer sig. Den ældste på 23 går på universitet og læser jura, den næste har forskellige vikarjobs som hun har svært ved at holde fast i men klarer sig selv. Drengen på 19 år er sent udviklet helt fra fødslen og kræver meget opmærksomhed. Det yngste på 8 er en pige og trives godt med at gå på Mølleholmsskolen.

P.g.a. turbulensen i familielivet og da hun kæmper med diskusprolaps og skæv bækken har Sudad ikke været i ordinær beskæftigelse og vil have svært ved at håndtere et fuldtidsjob. Hun håber at kunne blive godkendt til fleksjob hvor der kan tages skånehensyn.

Hun er i MEC meget afholdt og vil blive savnet når hun fra maj skal videre i livet.