DN´s landsdækkende indsamling af skrald i naturen starter søndag den 22. april. I Høje-Taastrup vil der den dag være indsamling med start seks forskellige steder i kommunen:
Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71
Miljø- og Energicentret, Høje Taastrup Boulevard 54
Hedehusene Station,
REMA 1000 Fløng,
Sognegården i Sengeløse og
Forten i Vridsløsemagle.
Søndagen forinden (15.4.) er der fra kl. 10 indsamling i Reerslev med mødested ved forsamlingshuset.
Der vil blive sørget for veste, indsamlingsudstyr og sække.
Tilmelding kan ske til Lene Bergqvist på lene@lenebergqvist.dk.



Reerslev-Stærkinde: Slut på Store Skraldedag 2018 med tak til alle der deltog. I år var vi elleve deltagere, dvs. færre end vi plejer. Intensiteten i debatten om hundelorteposer fik mig til at tro, der ville komme flere i år, men sådan kan man blive overrasket.
Til gengæld fik vi indsamlet så meget, at man skulle tro, der ikke aldrig før havde været samlet skrald i området. 28 store sække, dvs. omkring 200 kg + en parasolfod + en stor højtaler + en måge og et fuglehus.
Nogle bilister må have en forkærlighed for alkohol, for ved golfbanen lå 4 flasker snaps og ved indkørslen til Reerslev lå spredt 15 små flasker Bohnenkamp.
Da vi ikke var så mange i år, nåede vi beklageligvis ikke Brandhøjgårdsvej nord for Reerslev. Jeg beklager.
Tak til Landsbylauget for at støtte indsamlingen. Vi kommer igen næste år.