Cirkulært byggeri i Danmark og Høje-Taastrup

llustration: Trafik- og Byggestyrelsen

Byggebranchen står for en stor del af Danmarks ressourceforbrug og CO2-udledning. I øjeblikket bidrager bygninger, broer og veje med omkring 31% af landets samlede ressourceforbrug og hele 40% af affaldet. I takt med at klimakrisen accelererer, bliver det tydeligt, at Danmark står over for en stor opgave: At transformere byggeindustrien til en mere bæredygtig, cirkulær model. Dette indebærer at fokusere på genbrug og materialegenanvendelse fremfor konstant at bruge nye ressourcer.

Mens der er et stærkt fokus på landbrugets klimabelastning, overses byggebranchen ofte, selvom den er en af de største bidragydere til CO2-udledning i Danmark. I storbyer som København og Aarhus, ja, selv i Høje-Taastrup, skyder nye betonbyggerier op, og den nylige infrastrukturaftale omfatter investeringer på 161 milliarder kroner frem til 2035 for at udvide motorveje og infrastruktur—en tilgang, der risikerer at forlænge det nuværende beton- og asfaltbaserede byggeri.

Et konkret eksempel på, hvordan cirkulært byggeri kan anvendes i praksis, er Arkitemas arbejde med Gadehavegård, hvor de har afdækket potentialet for cirkularitet i renoveringen af boligområdet. Arkitema har undersøgt mulighederne for at genbruge eksisterende byggematerialer og omdanne bygningerne til mere bæredygtige og fleksible boliger. De har analyseret, hvordan renoveringsarbejdet kan minimere spild og CO2-udledning ved at vælge materialer med lavt klimaaftryk, samtidig med at bygningernes funktioner kan forbedres.

En central del af Arkitemas tilgang er at designe bygninger med henblik på fremtidig adskillelse og genbrug af materialer, hvilket gør det muligt at forlænge bygningernes livscyklus og reducere behovet for nye ressourcer. Dette er en praktisk anvendelse af cirkulære principper, der viser, hvordan renovering kan blive en bæredygtig løsning, der både tilgodeser klimaet og boligsociale mål.

Cirkulært byggeri handler ikke kun om at reducere CO2-udledningen fra nye byggerier. Det handler også om at tænke på bygningernes livscyklus—fra energi- og ressourceforbrug under brugen til nedrivning og materialegenanvendelse efter bygningens levetid. Et centralt element i cirkulær økonomi er at designe bygninger til fremtidig adskillelse og genbrug af materialer.

Der er sket nogle fremskridt i den retning med ny lovgivning. I maj blev der indgået en aftale i Folketinget, der sænker grænseværdierne for CO2-udledning i nye bygninger. Grænseværdien sænkes til 7,1 kg CO2e/m²/år i 2025 og 5,8 kg i 2029. Men eksperter påpeger, at disse mål stadig er langt fra tilstrækkelige. Ifølge Reduction Roadmap 2.0, som er støttet af mere end 630 virksomheder og organisationer, bør målet være at reducere CO2-udledningen til 0,3 kg i 2030 for at kunne opnå ægte bæredygtighed.

Men det handler ikke kun om at sænke emissionsgrænserne for nye byggerier. Cirkulært byggeri kræver en systemisk forandring af hele byggeri- og anlægssektoren. Desværre understøtter de danske love og regler i øjeblikket ikke tilstrækkeligt en cirkulær tilgang. Bygningsreglementet, affalds- og skattesystemet fokuserer fortsat primært på økonomiske omkostninger fremfor miljømæssige hensyn.

En af de mest ambitiøse tilgange til cirkulært byggeri findes i Holland, hvor regeringen har sat et mål om at halvere materialeforbruget frem mod 2030 og opnå 100% genanvendelse af byggematerialer. I Danmark recirkuleres kun 4% af de byggematerialer, der indgår i økonomien, mens tallet i Nederlandene er 24,5%. Den hollandske model, der fokuserer på høj ressourcebevidsthed og målrettet cirkulær økonomi, giver Danmark et klart forbillede at følge.

For at Danmark kan realisere cirkulært byggeri på en stor skala, er det nødvendigt at ændre lovgivningen. Bygningsreglementet bør revideres for at inkludere krav om længere levetid, tilpasningsevne og design til adskillelse. Der bør også stilles krav om, at alle nye byggerier og anlægsprojekter skal have en positiv effekt på natur, biodiversitet og klima, samt anvende recirkulerede materialer.

Regeringen kunne også overveje at indføre en “bevar eller forklar”-politik for nedrivning af bygninger, hvilket vil sikre, at eksisterende bygninger, der stadig har værdi, bevares og renoveres fremfor at blive jævnet med jorden.