Rundt omkring i Danmark og rundt omkring i verden popper flere og flere permakulturelle initiativer op. Hvad er det? Som navnet siger handler det om permanent kultur. Altså ikke en dyrkning hvor der høstes om efteråret og så starter vi forfra til foråret. Når vi har med permakultur at gøre så taler vi om flerårige vækster som der kan høstes fra, men som for hovedpartens vedkommende bliver der.
Permakultur handler om en stor grad af biodiversitet på et forholdsvis koncentreret areal. Permakultur lægger sig tæt op af hvordan naturen arter sig – der hvor mennesket blander sig helt uden om. Naturen beder ikke om at få tilført gødning eller at blive ”holdt ren” ved hjælp af pesticider. Permakultur er imidlertid styret natur med udgangspunkt i at naturen skal kunne levere maksimalt udbytte af føde til menneskene. Ikke bare beplantning i flere ”etager” (urter, buske, mindre træer, store træer) men også med mulighed for husdyr og sø med fisk.
Balancen skal ikke forstyrres og der må ikke fjernes flere næringsstoffer end naturen selv kan gendanne. Der er tale om landbrug, der ikke gør brug af fossil energi. Tværtimod binder de flerårige buske og træer CO2 og er således at betragte som et meget seriøst bud på landbrug der ikke belaster klimaet. Eneste ulempe er at der vil være en overgangsperiode. Det er nemmere at sætte og høste kartofler end det er at plante og høste ægte kastanjer (også kaldet ”kartofler på træ”).
Permakultur er en helt anden måde at tænke landbrug på. Det giver sammenstød med bureaukratiet og vanetænkningen når perma-bønder søger om tilladelse til at lave bosætning sammen med et permakultur-landbrug, der kun er på 1 1/2 ha. ”Jamen det kan man da ikke leve af.” ”Hvis man ønsker at flytte i landzonen og så etablere sig med så lille et areal så bryder man jo med landzonereglerne.” Ifølge dem skal der en markant større bedrift til før man kan etablere og drive et landbrug.
Denne kamp var et par pionerer Mira Illeris og Esben Schultz igennem og det tog adskillige år før det i 2015 lykkedes dem at få mulighed for – ikke blot at eksperimentere med permakultur – men også at åbne op for bosætning i forbindelse med permakultur.
De var de første i Danmark der tog skridtet, men de er ikke de sidste. Siden da har adskillige været igennem permakulturkurser hos dem ved storgodset Svanholm i Skibby. Flere arbejder nu med planer for permakultur-bosætning rundt omkring. Endnu er der dog kun den ene permakultur-bosætning i Danmark.
I en tid hvor landbruget er i krise og hvor der fortsat er en søgning fra land til by – kunne netop permakulturelle bosætninger være en del af løsningen. Mere liv på landet, øget produktion af økologisk bæredygtige fødevarer og et landbrug der indbyder til at by- og landbefolkning igen kan mødes om det, de historisk har mødtes om – produktion og salg af fødevarerne.
Der har gennem de seneste år vist sig en større forståelse for at fødevarerne skal være lokalt produceret og her vil et stigende antal permakulturelle bosætninger kunne være et godt svar.
Bosætningen i Skibby er inspireret af Wales hvor der er adskillige af denne type bosætninger og hvor lovgivningen er anderledes åben overfor bosætning i landzone. Det er dog ikke det eneste sted hvor permakultur er stærkere integreret end i Danmark – f.eks. Schweiz, Østrig, Tyskland, Italien og Belgien. i Australien er der hele landsbyer baseret på permakultur og i Afrika ses det flere steder bl.a. hvor det bruges til at begrænse ørkendannelse.
Der er altså høstet masser af erfaring. En ekspansion i Danmark med stadig mere permakultur burde være lige om hjørnet.
Læs mere på www. Permakulturliv.dk
Bragt i Sjællandske Medier den 26. september 2016
DA 
EN