HAMP – FREMTIDENS LANDBRUGSAFGRØDE

I kølvandet på 3-parts aftalen for landbruget vil der nu skulle gang i en langt større produktion af afgrøder, der kan bruges som andet end foder til husdyrene. En meget interessant og upåagtet afgrøde er hamp.

Hamp vokser fire gange så hurtigt som andre landbrugsplanter. De kan vokse op til 3 meter på et år og opsamler således markant mere CO2 end øvrige landbrugsprodukter. Den er meget velegnet til dyrkning på vores breddegrader hvor den med fordel vil kunne indgå i et sædskifte og styrke dannelsen af humus.

De kan dyrkes uden brug af kunstgødning og pesticider, og har en fantastisk vifte af anvendelsesområder hvor stængel, blade og frø kan bruges.

Industriel hamp

Her taler vi om industriel hamp, som har et meget lavt indhold af det euforiserende stof THC og som det er lovligt at dyrke – også i Danmark . Ud af Danmarks samlede dyrkningsareal på 2,6 mio. ha dyrkedes i 2023, ifølge Danmarks Statistik, 434 ha med hamp, især til frøproduktion, men en mindre del er til fiberproduktion. Det forholder sig modsat i et land som Frankrig som går i spidsen for den omlægning til øget dyrkning af hamp, som EU anbefaler r og som de yder økonomisk støtte til.

Men hvorfor gør vi dog ikke brug af hamp i langt større omfang i Danmark?

Flere benspænd

Der er flere benspænd: For at dyrke hamp skal man forud for hver sæson søge landbrugsstyrelsen om tilladelse. Denne årligt tilbagevendende ansøgning om at blive godkendt som hampeavler , hvor man skal angive præcis hvilken mark der dyrkes på, er der ingen andre, der skal undergives. Derudover må man acceptere THC-kontrolbesøg mindst en gang om året.

En anden forklaring på den begrænsede hampdyrkning kan relateres til afsætningen. Frøene er nemmest at afsætte. De afsættes f.eks. til f.eks. at indgå i proteindrik, som mel i bagværk eller som drys på grød. Planteolier, hampemælk og hudpleje kunne også komme på tale.

Men bladene, stænglerne, der består af stærke fibre og træholdige skæver kan nyttiggøres til f.eks. byggematerialer, isoleringsmaterialer, tekstil, papir, reb, garn, kabler, lærred, bioplast. Hampens fibre er meget holdbare og er industrielt anvendelig til erstatning for fx plast, men at høste fibrene kræver dyrt specialudstyr, og forarbejdningsanlæg til at adskille stænglernes fibre og skæver.

En tredje forklaring er den store uvidenhed, der er i Danmark om, hvad hamp kan. Som Seniorspecialist ved Teknologisk Institut Bodil Engberg Pallesen siger:

»Du kan næsten ikke finde et produkt, som er mere bæredygtigt end hamp, qua den har et højt udbytte kan den dyrkes uden brug af pesticider og ofte gødskes ganske lidt. Den proteinholdige top kan anvendes til foder eller fødevarer, og stænglerne kan anvendes til byggematerialer fx isoleringsmaterialer af fibrene og hempcrete fra skæverne. Men det er en lang sej proces at få gang i markedet og opbygning af en produktion forudsætter opbygning af forarbejdningsanlæg af hampen i brugbare fraktioner. Men fokus på at indlejre CO2 i byggematerialer og anvendelse af materialer med lavt klimaaftryk gør, at der er stor interesse for at komme i gang med at producere hamp også fra danske marker. Flere og flere byggematerialer baseret på hamp importeres fra udlandet og kan købes også i Danmark, og f.eks. er der i i 2024 introduceret en hampestol, som er delvis produceret i Danmark.

Skal hamp fremmes i Danmark kræver det – udover EU-støtte – at statslige puljer eller fonde hjælper processen i gang så iværksættere og landmænd tør sætte i gang med at udnytte fibrene fra stænglenog bladene. Her er basis for en lokal produktion i landsby-Danmark, hvor man vil kunne forarbejde lokalt producerede hamp-planter.

Og så vil det ikke være til skade hvis hamp-bønderne kunne få ret til – som alle andre – at dyrke uden hvert år at skulle spørge statsapparatet. Der er tale om en landbrugs-produktion. Oven i købet en meget perspektivrig landbrugsproduktion.