Hermed årets anden og sidste kompostnyt….
Åbent hus hos Pometet på Agrovej 1 i Taastrup
Undgå metangas fra komposten
Kursus i biavl
Naturplanteskolen – et nyt lokal aktiv for haveelskere
Svampeudflugt
Komposten ud – hvornår?
Æblemost er bedre end rådne æbler
Foderliste til komposten
Kompostorme
Reservedele til komposten
Hyppigst forekommende spørgsmål
Bruges komposten ikke mere?
Åbent hus hos Pometet på Agrovej 1 i Taastrup
Det er søndag den 28. september kl. 10-16 der er åbent hus i Nordeuropas største samling af frugttræer.
September er højsæson for mange frugtsorter og i Pometet er der ca. 800 æbler, 110 blommer, 30 hyld, 30 hasselnødder, 20 valnødder, 75 vindruer og 40 sorter af spisedruer, som er modne på denne tid.
Der vil blive guidede rundvisninger, man kan lære om podning, se udstilling om æblesorter, købe æbler, most og honning, hygge sig i cafeen til æblekage osv.
Læs nærmere på http://pometet.dk/aktiviteter/2014/aabent-hus/
Vi skal undgå metangas fra komposten
Det er bedre at kompostere sit køkkenaffald end det er at brænde det. Ja, men det er det kun hvis vi passer på at komposten ikke står og forrådner, for så danner den metangas eller lattergas. Methan (CH4) og lattergas (N20) dannes af bakterier, der lever af organisk materiale, hvor der er mangel på ilt f.eks. i kompost, som er meget våd og sur. De er begge meget aggressive drivhusgasser; methan således 25 gange, og lattergas 298 gange kraftigere end CO2.
Hvordan undgår vi det?
Det gør vi ved at sikre at komposten ikke synker sammen og bliver meget våd. Det skal altså have luft. Det sikres bedst ved at blande det massive køkkenaffald med mere løse ting fra haven såsom kviste, grene og blade.
Det er også en god ide at bruge beluftningsstof eller en greb og så lufte komposten en gang imellem.
Kursus i biavl
Hvis du kunne tænke dig at blive biavler med “fingrene i bierne” fra starten, men med kyndig vejledning hele sæsonen sammen med andre nye biavlere, samt at få en andel af honninghøsten fra de bier man har gået og passet sammen, er Høje-Taastrup Bilaugs Andelsbigård et tilbud. Tilmeldingerne til næste års kursus i Andelsbigården er allerede begyndt. Kurset starter til april, men du kan ved tilmelding nu deltage i foreningens arrangementer indtil kurset går igang. Du kan læse mere på www.bilaug.dk eller tilmelde dig via 51369096 (formand Henrik Jensen).
Naturplanteskolen – et nyt lokalt aktiv for haveelskere
Naturplanteskolen, der ligger på Stærkendevej 177, er et nyt spændende initiativ hvor der er fokus på de spiselige flerårige planter. Det er hortonom Aiah Noack der er initiativtager og ejer, men det er en forening af samme navn, der står bag stedets aktiviteter.
Læs her om vintersæsonens initiativer: Naturplanteskolens efterårsprogram 2014
Svampeudflugt
Søndag den 21. september er der mulighed for at blive klogere på svampe og ved den lejlighed at høste nogen, der kan spises. Det er Danmarks Naturfredningsforening (DN) der står for arrangementet der foregår i tidsrummet kl. 14.00 – 16.00. Mødestedet er Kroppedal Museum, Kroppedal alle 3. Deltagelse er gratis – også for ikke-medlemmer.
Komposten ud – hvornår ?
Når man udbringer kompost om efteråret, er der stor risiko for, at næringsstofferne udvaskes af regnen i løbet af vinteren. Helt omsat kompost bør kun udbringes om foråret, mens kun halvt omsat kompost kan lægges ud som en del af vinterdækket i efteråret. Se også: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/kompostfremstilling/844.html
Æblemost er bedre end rådne æbler
Det er fortsat muligt at reservere en mostpresse i Miljø- og EnergiCentret. Det koster 75 kr pr. døgn. 200 kr i depositum. man kan reservere den ved at ringe på 43 30 42 00 og spørge efter Heidi.
Læs mere om mostpresseri og mosteri her http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/hoest_og_opbevaring/425.html
Foderliste til komposten
Fra køkkenet:
– levninger fra maden
– kartoffel– og gulerodsskræller, salatblade
– frugtrester (dog kun begrænsede antal sprøjtede citrusskaller)
– kage– og brødrester (men ikke for store stykker og for meget på en gang)
– teblade– og kaffegrums
– små papirrester fra køkkenruller, papirservietter o.l.
– afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump (findel dog klumpen)
– ægge– og nøddeskaller, korkpropper, ispinde o.l.
Frarådes:
Kødaffald, da det kan give anledning til lugtgener.
Fra haven:
Alt vegetabilsk affald fra haven (findel dog grenene)
græsafklip i mindre, opblandede mængder
Frarådes:
Syge planter (da sygdommen kan opformeres i komposten).
Ukrudtsfrø (hvis du alligevel har ukrudtsfrø i komposten, så lad være med at rode rundt. De dør forholdsvis hurtigt, hvis de ikke får lys).
Kompostorme
Synes du at komposteringen foregår for langsomt kan kompostorme være fremmende for processen. I Miljø- og EnergiCentret, Høje Taastrup Boulevard 54 vil man kunne købe en portion kompostorme for 30 kr. Når det for alvor bliver koldt tilrådes det dog at holde igen. Vent så med at tilsætte kompostormene til foråret.
Reservedele til komposten
Fluenet kr. 30
Sold i forskellige størrelser kr. 100-300
Kompostbeholderside med låg kr. 175
Beluftningsstok kr. 100
Kompostlåg kr. 50
Skydelåg i siden kr. 60
Dobbeltstativer til kildesortering kr. 50
Spand til organisk affald kr. 20
Stativ til affaldsspand kr. 50
Ikke kompost det hele
Mosegrisefælde (depositum 100) kr. 0
Fuglekasser (mejser og stære) kr. 60
Foderbrætter med fod kr. 250
Foderbrætter uden fod kr. 150
4 skræmmefugle kr. 89
Haveaffaldssække kr. 5/stk.
Ekstra affaldssække kr. 25
Hyppigst forekommende spørgsmål
Vi får i MEC forskellige spørgsmål der vedrører komposten. Dem har vi lagt på vores hjemmeside sammen med svarene.
Læs her:
Bruges komposten ikke mere ?
Hvis du har en kompostbeholder som du ikke længere benytter så er der to muligheder:
1) Bed om hjælp og så kommer komposthjælpen cyklende og søger at hjælpe
2) Kast håndklædet i ringen og opgiv.
Uanset det er det ene eller det andet så kontakt Miljø- og EnergiCentret på tlf. 43 30 42 00 eller på mail kompost@mec-ht.dk.