Forsyningen af fødevarer kan hurtigt sætte ud. Tænk bare på da termometrene i kølemontrerne i en række supermarkeder i Frankrig viste 50 plusgrader efter et hackerangreb.
Vi får løbende påmindelser om, at vi ikke skal tage noget som helst for givet. Vi skal hver især forberede os på, at vi i i hvert fald tre dage, skal kunne klare os selv uden at kunne tage til supermarkedet og skaffe os vores fødevarer.
Vi bliver altså nødt til, i større grad, at kunne stå imod selv. Selvforsyne. Fødevareforsyningen er en vital del af vores infrastruktur. En infrastruktur som vi ikke i særlig grad er herrer over nu, da langt det meste af det vi spiser, kommer udenlands fra.
Jordreform nødvendig
Kriseberedskabet for hvad angår vores fødevarer starter i den danske muld, og det starter med at langt flere involveres i at sikre forsyningerne af grøntsager, frugt og kød til hjemmemarkedet. Det sker ved at vi får gennemført en jordreform så store landområder, der er øremærket foderproduktion især til svin, stykkes ud i mindre lodder så småbønder kan komme til at dyrke på 10-15 ha. Jordstykker hvor udbyttet distribueres lokalt. Vi kan starte med at jordløse landejendomme skal have det areal tilbageført, som over årtier er blevet akkumuleret hos industrielle storlandbrug.
Almindelige mennesker skal have adgang til jord, så lokal produktion og decentrale kredsløb af fødevarer og energi kan genopstå i landdistrikterne.
Det kan jo ikke lade sig gøre!!
Det kan jo ikke lade sig gøre!! Jordpriserne bare stiger og stiger, og ingen vil kunne få en økonomi i en ejendom på 10 ha, hvis de har skullet binde flere millioner i jordopkøbet.
Her har vi brug for at lovgiverne står på småskala-bøndernes side. Det kan gøres ved at få indført progressiv beskatning af jorden således at beskatningen af den første 100 ha skal være lempelig måske ikke eksisterende, men at den så stiger så ejere af 1000 ha eller mere må betale markant mere. Det vil være en effektiv måde at sikre at jordprisens himmelflugt stopper, og der bliver basis for at småbønder igen kan komme til.
Et eksempel på hvad vi forestiller os er Birkegaard ved Kirke Eskildstrup. Gården ejes og beboes af Pia og Steen Nørhede. Siden de overtog Birkegård i 1984, har de gjort dens 11 hektar til deres eget energi- og fødevaresystem med gravefri køkkenhave, toogfyrre gotlænderfår og afgræssede forsøgsmarker med frugt, nødder, bær og urter hvor overskudsproduktionen sælges til lokalsamfundet.
Parret undersøger mulighederne for maksimal selvforsyning baseret på et minimalt input. Ressourcerne skal kunne anvendes lokalt og hellere være analoge og biologiske end digitale og kemiske. Det er både et spørgsmål om økologi og uafhængighed.
Det er ikke bare hobby
Steen og Pia mener ikke, at lokal selvforsyning længere er en hobby, men en nødvendighed for samfundets modstandskraft i en usikker verden. Med Birkegårds mangfoldige jordbrug, brændeproduktion, solceller på taget, egen boring og gældfri økonomi kan Pia og Steen holde sig varme og mætte i mange måneder ud over de anbefalede tre døgn.
Hvis de nærliggende butikkers kasseapparater en dag går ud eller kølemontrerne koger, kan produktionen hurtigt omstilles til at forsyne hele landsbyen med et varieret udvalg af fødevarer uden stregkoder.
Vi er godt klar over at denne omlægning af dansk landbrug ikke sker fra den ene dag til den anden, men hvad er alternativet? Endnu flere af de mindre landbrug der nedlægges, stadig større import og endnu længere afstand mellem forbruger og producent.
Det er nu vi skal lægge skinnerne og finde ud af hvor toget skal på vej hen.
Pia Nørhede, humanbiolog og ernæringsekspert
Steen Nørhede, agronom og planteavlskonsulent
Knud Anker Iversen, Danmarks Naturfredningsforening, Høje-Taastrup
Bragt i Sjællandske Medier 2026-11-07
Skotsk højlandskvæg på Birkegaard
DA 
EN