Hvis man bor på Vestegnen, er man vant til at både brusehoved og kogekedel kalker til. Den proces, der ellers kan være en irritation i husholdningen, kan nu blive en afgørende del af løsningen på vores CO2-udfordringer. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan lag af kalksten og vulkansk aske fundet i Limfjordens undergrund hjælpe med at binde CO2.
I det danske landskab under Limfjorden ligger mange lag af ask og mo-ler side om side – geologiske vidnesbyrd om tidligere tiders massive vulkanudbrud. Forskerne har opdaget, at disse askelag kan reagere med CO2 og omdanne det til kalksten, på denne måde bliver CO2 bundet i undergrunden. Processen minder om det, der sker, når vores brusehoveder og kogekedler kalker til.
Dette er en proces, der kan være en afgørende del af den grønne omstilling, da CO2 opbevares sikkert og permanent. Geologisk CO2-fiksering beskriver en kemisk proces, hvor CO2 omdannes til karbonatmineraler (kalksten), der er naturlige og ufarlige.
Denne metode er allerede i brug i Island, men hvad der er nyt og spændende for forskerne er det store volumen af askelag, der findes i Limfjordens undergrund. Dette betyder at CO2-lagring i denne skala kan blive en realitet.
Undergrunden i Salling, Mors, og Thy er særlig velegnet til denne form for lagring, da den indeholder hundredvis af tynde vulkanske askelag 200-300 meter under jordoverfladen. Disse lag ligger begravet under flere hundrede meter ler, hvilket gør det muligt at lagre store mængder CO2.
Projektet, kaldet C.ASH (Carbon-fixing by Volcanic Ash), er en del af det eksplosivt voksende globale marked for CO2-lagring. Markedet forventes at nå en værdi på ca. 350 milliarder kroner inden 2030.
De første analyser af området omkring den vestlige Limfjord antyder, at det har et stort potentiale: Forskerne estimerer, at undergrunden kan omdanne op til 2,6 gigaton CO2 til kalksten – svarende til mere end 60 års samlet udledning i Danmark.
Selvom teknologien allerede er kendt og anvendes i Island, ser projektleder for Klimafonden Skive, Anne-Mette Langvad, store forretningsmuligheder for danske virksomheder, da der er mange steder i verden med vulkansk undergrund, der kan drage nytte af denne metode.
Dette innovative danske projekt kan blive starten på et nyt grønt erhvervseventyr, der kan fortsætte Danmarks tradition for grøn teknologiudvikling, der startede med vindmøllerne.
Denne proces kan også skabe nye jobmuligheder inden for teknologiudvikling og miljøvidenskab i Skive-området og det bredere danske samfund. “Der kommer en masse eksperter til at arbejde på vores egn,” forklarer Anne-Mette Langvad.
C.ASH-projektet viser, hvordan de ressourcer, vi allerede har i vores undergrund, kan bruges til at bekæmpe klimaforandringer. Det handler ikke kun om at reducere vores udledning, men også om at finde innovative måder at genbruge og neutralisere de CO2-udledninger, vi allerede har produceret.
Så næste gang du bemærker kalk i din kedel, kan du måske tænke på det som et symbol på vores fælles kamp mod klimaforandringer – og på de innovative løsninger, vi finder lige under vores fødder.
DA 
EN