Det eneste råstofsmateriale som Danmark har bliver stadig mere presset nemlig grusgravsmateriale som sand, sten og grus.
Det bruges som var der uendelige mængder. Som om vi bare kan blive ved at tømme ud og efterlade stor ar i landskabet .
Naboer efterlades i frustration med massive mængder af store lastbiler der støjer og opgravninger der støver. Ingen kompensation for nabogener som vi ser det når der etableres sol- og vindanlæg.
3,34 kr for 1 tons grus
Der er ingen stimulering til at begrænse forbruget. 1 ton grus eller sand koster 3,34 kr pr. ton i statsafgift. Det til trods for at her er tale om en uerstattelig ressource, og til trods for at politikerne flere gange er blevet mindet om den alt for lille afgift. Selv folk i branchen ønsker at prisen finder et mere rimeligt leje.
Den lave afgift stimulerer på ingen måde til at der skal spares på ressourcerne eller at der skal ske en genanvendelse.
Når huse rives ned koster det sand og grus
Blev det dyrere og mere besværligt at skaffe ny grus og sand kunne det være medvirkende til at trangen til at huse rives ned og nyt bygges blev dæmpet. Ifølge Danmarks statistik blev der i 2024 revet 1200 huse ned – og de var ikke faldefærdige alle sammen. Hver gang der så bygges nyt trækkes der på ressourcerne i grusgravene – plus alle de andre nye materialer, der indgår med konsekvens for miljø og klima.
Området skriger på et lovindgreb
Indtil der kommer lovgivning på området er der heldigvis andre der reagerer på galskaben. Ifølge Realdania har 14 offentlige bygherrer underskrevet en fælleserklæring om at ville mindske brugen af nyopgravede råstoffer i anlægsperioden. De forpligter sig til at øge genanvendelsen i deres byggerier. De lader det ikke blive ved erklæringer. Genanvendelse indgår i et projekt i Nordhavn hvor belægningen fra Københavns container-terminal genbruges lokalt. De er ikke de eneste. Da Høje-Taastrups nye rådhus blev etableret blev fundamentet lavet af nedbrudt beton fra renoveringen af det nærliggende Taastrupgaard-byggeri. Sådan kan der garanteret findes andre lokale eksempler hvor bygherrer tager ansvar.
Det er ikke kun byggeri der laver ar i landskabet. Det er også de store motorvejsanlæg hvor Folketinget har besluttet at der skal anlægges 450 km nye motorveje, hvor ny grus og sand indgår som et underlag for de mange kilometer asfalt. Gad vide om aftaleparterne har taget de mange grusgravindvindinger og deres naboer i ed? Interessant kunne det også være at få afdækket i hvilket omfang der indgår genanvendt materiale her?
Flere penge i statskassen der f.eks. kunne bruges til at kompensere naboer og skærpede krav omkring byggeri og anlæg. Der ligger en opgave og venter.
DA 
EN