HYGGEN ER DET GENNEMGÅENDE VEGETARTEMA

Det er efterhånden en fast regel at der er en god og rar stemning, når der er vegetaraften i værestedet Paraplyen i Taastrup. Arrangementet den 26. oktober var bygget op omkring en indisk variation over vegetar-temaet.  

Det startede med en fællessang, hvor David Elbek spillede for til  “folk og røvere i Kardemommeby ”
Efter buffet med velsmagende Indisk vegetarmad var der tid til ”gæsteforelæseren”  Aiah Noack. Hun fortalte meget levende om Naturplanteskolen. Hun havde en gammel kålsort med, som alle fik lov til at smage. Hun benyttede lejligheden til at invitere gæsterne ud til Naturplanteskolen på Stærkendevej 177 ved Reerslev, når det igen er sommer. Her tilbyder hun at afholde en vegetaraften, hvor menuen bliver en blomstersalat.

Aftenen sluttede med lækker kage, hvor temaet var årstidens æbler.

Der er ingen tjenende ånder ved Vegetaraftnerne, så byder man ikke ind med andet, kan man til sidst byde ind med hjælp til oprydning og opvask.

Næste gang der er vegetaraften bliver onsdag den 30. november. Her har frivillige lovet at levere  julemad-nøddesteg, vegansk sovs og masser tilbehør, samt vegansk risalamande med mandelgave.

Alle kan deltage, men det kræver tilmelding. Det sker via Miljø- og EnergiCentret. Man skriver til mec@mec-ht.dk for at reservere billet, der koster 35 kr pr. stk. For at sikre at økonomien ikke skrider foretrækker arrangørerne at man betaler forud – helst ved at man møder frem i Miljø- og Energicentret.

Kan man ikke møde frem kan man overføre pengene til reg. 8401 kt. 1108358.

img_1503img_1504img_1506

 

Og her slutter vi med opskriften på æblestrudel.
Og her slutter vi med opskriften på æblestrudel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top