Der var både pokal, medaljer, penge og frugt til 3. klasse fra Reerslev Skole i onsdags. Anledningen var at de var de flittigst cyklende blandt ialt 77 tilmeldte lokale klasser i Høje-Taastrup. Klasser der alle havde deltaget i Alle Børn Cykler konkurrencen som Cyklistforbundet og Trygfonden gennemførte i uge 36 og 37.
Der var god anledning til at fejre de unge lokale cyklister, idet det er 10. gang der uddeles vandrepokal, men første gang det er Reerslev Skole.
Dansk Cyklistforbunds lokale afdeling var repræsenteret ved Christina Gylling Saadbye som var den der tog sig af at uddele medaljer til alle 23 elever i klassen.
Forinden var eleverne blevet ”afhørt” af borgmester Michael Ziegler, der også denne gang sørgede for at eleverne fik vandrepokal og en check på 1000 kr.
Eleverne var ikke uden svar på hvorfor det er godt at cykle: ”Man kan score flere damer”.”man bliver klogere på trafik”, Man kan få noget god motion”, ”Det er sundt og godt for helbredet” var nogen af svarene.
Borgmesteren kom i den forbindelse ind på at vi ikke har en Planet B selvom et par elever mente at vi kunne snuppe Mars. ”Vi er nød til at passe på den vi har og derfor er det bedre at vi cykler noget mere og tager bilen noget mindre. ”
”Det er noget med et skjold, der er omkring jorden” kunne en af eleverne fortælle, da snakken på ind på forureningen og den udledning af CO2 som bilerne forvolder.
Langt de fleste elever lovede at cykle videre til og fra skolen. Der var dog en som ville stoppe, da hun bor 50 meter fra skolen og nu vil nøjes med at gå.
Eleverne, der alle havde cyklet fra Reerslev, skal sandsynligvis holde en klassefest. Det var i hvert fald deres bud på hvad de 1000 kr.
skal bruges til.

