Jan Larsen er død

Jan Larsen døde den 19. oktober. Han blev 60 år. Jan var gennem 15 år tilknyttet Miljø- og EnergiCentret som frivillig. Her indgik han som husets pedel. Han var den uundværlige praktiske mand. Han mødte troligt op to dage om ugen for at hjælpe til. 

Jan var et ualmindeligt rart og behageligt menneske, der ikke vidste alt det gode han kunne gøre for andre. Han havde sin egen form for lune og gav åbenlys udtryk for at han var glad for fællesskabet i MEC og vi var rigtigt glade for Jan.

Jan satte en ære i at sikre at affaldet var ordentligt sorteret og det irriterede Jan, når folk smed affald i de forkerte spande, men på trods af irritationen ryddede han troligt op efter andre folk og sikrede, at affaldet kom det rigtige sted hen, så det kunne genanvendes. 

Livet var ikke nemt for Jan, der – al den tid vi kendte ham – sloges med alkoholen, samtidig med at han havde alvorlige hjerteproblemer og således endte med – efter en del kamp – at få sin førtidspension. 

Jan efterlader sin mor og to søstre. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top