Ib Marcussen døde den 12. april efter kortvarig sygdom. 87 år gammel.
Hvis nogen siger at Ib var nem at omgås, så er de fulde af løgn. Ib var bestemt ikke nem og han blev ikke nemmere med årene. Tværtimod han brokkede sig over hvad som helst og hvem som helst, og kunne hurtigt komme i konflikt.
Men han var meget andet og mere end det. Han var et ualmindeligt hjælpsomt og flittigt menneske. Jeg lærte Ib at kende fordi vi begge interesserede os for bier. Han som eksperten der vidste alt om de små dyr og mig som dummernikken der stillede mange spørgsmål og som den der gerne ville, at alt det Ib vidste skulle komme andre til gode. Han var med og underviste skolebørn på Selsmoseskolen i bier. Han stod for et kursus for kommende biavlere og han var med da vi for 13-14 år siden fik startet det lokale bilaug. Han øste generøst af sin store viden.
Ib elskede at dyrke jorden. Langt op i årene havde han et jordstykke ved Hveen Boulevard hvor han dyrkede jord, kartofler, jordskokker, rabarber og alt muligt godt som han så bl.a. solgte oppe på Høje Taastrup torv, men som han også gerne – ude smålig skelen – forærede væk.
Ib var globetrotter. Han rejste vidt og bredt til Vietnam, Thailand, Philipinere og flere andre steder. Altid tog han billeder og han elskede at fortælle om det. Utallige er de foredrag han har holdt.
Det var han også der – i regi af 3F-efterlønsklub i Glostrup – arrangerede busture til Sønderjylland og længere syd på. Han satte sig grundigt ind i de steder turen gik hen – og havde man Ib som rejsefører var man godt kørende. Han kunne det med at holde styr på flokken og fortælle.
Ib var en original. Han kunne godt være anstrengede, men jeg er glad for at jeg lærte ham at kende og at vi har haft kontakten i over 30 år. Han havde rigtig mange gode sider i sig, og det må være dem vi holder fast i, når vi mindes ham. ÆRET VÆRE IBS MINDE.


