Søndag aften den 27. juni vil på Høje Taastrup station være en festdag. Så kommer det første nattog i 7 år igennem Danmark, og eneste stop i Danmark vil være Høje Taastrup. Interessen for nattog har – i lyset af de klimaudfordringer fly giver – oplevet en markant større interesse.
Fejringen vil starte kl. 21.55 med at der vil være levende musik i forhallen. Senere kommer formanden for Rådet for Bæredygtig Trafik Poul Kattler og holder en tale. Som han siger
”Nattog er en bekvem rejseform, hvor du kan rejse langt med tog uden at rejsen opleves som trættende og lang, man kan vågne udhvilet efter en nat i en seng, klar til næste dags oplevelser, møder og forretningsopgaver – næsten uden at belaste klimaet.”
Umiddelbart før toget fra det svenske Snälltoget kl. 22.45 ankommer vil transportminister Benny Engelbrecht på perronen byde nattoget velkommen.
I dagens festlige anledning er der lavet en særlig togsang som alle opfordres til at synge med på. Der vil være champagne og champagnegalop. I det hele taget regner arrangørerne med en festlig start på de mange nattog der forventes at afgå gennem Europa.
Læs mere her https://baeredygtigtrafik.dk/event/velkommen-til-nattoget/