Gratis haverådgivning

Få gratis haverådgivning
Private haveejere kan få en gratis pakke med rådgivertimer og vejledning om valg af frø, kvashegn m.m. En rådgiver tager ud og kigger på haven og laver sammen med haveejeren en arbejdsplan for, hvordan den private have kan blive mere vild. Planen udarbejdes så den passer til den enkelte haveejers behov og ønsker. Til gengæld forpligter haveejeren sig på konkret at gøre noget for, at haven bliver mere vild, og tillader at man kan dokumentere udviklingen med fx billeder. Vi vil bestræbe os på at få haver med bredt fra hele kommunen.

Deltagerne er med i en konkurrence om, hvem der har lavet den mest innovative have og omlagt mest til vild natur. Vinderen får et gavekort på 1000 kr. til Naturplanteskolen.

Grundejerforeninger, boligorganisationer o.l. kan ligeledes få gratis rådgivertimer og vejledning om valg af frø, kvashegn m.m. En rådgiver vil kigge på foreningens arealer sammen med nogle fra foreningen, og sammen vil I udvælge nogle områder, der skal blive mere vilde. Rådgiveren laver en arbejdsplan inkl. priser for frø og planter, og herefter vurderer foreningen, om de kan gå videre med projektet. Da der kun er et begrænset antal pladser til rådgivning af grundejerforeninger og boligorganisationer, vil rådgivning blive tildelt efter først-til-mølle-princippet.

I kan tilmelde jer her: https://forms.gle/JcteWDqRiRsFNRUu5

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top