Har du en cykel tilovers?

Har du en cykel tilovers derhjemme?

MEC samler cykler ind til ukrainske flygtninge. Hvad enten cyklen er i tiptop stand eller har brug for en lille reparation først, så tager vi gerne imod den. Vi videreformidler cyklerne til de ukrainske flygtninge f.eks. dem som er indlogeret på Hedehusene Skole. Det gør vi, sådan at de flygtninge, der kommer til kommunen, lettere kan transportere sig selv rundt – og så endda på en miljørigtig måde.

Du kan aflevere din cykel hos MEC, Høje Taastrup Boulevard 54.
Vi har desværre ikke mulighed for at hente cyklerne hjemme hos jer.

Åbningstider:
Man-tors: kl. 9-18
Fredag: kl. 9-17
Lørdag: kl. 10-14

Det er også muligt at skrive sin køreklare cykel op til det landsdækkende initiativ GivEnCykel.dk. Så vil cyklen blive videreformidlet direkte til en ukrainsk flygtning, når der er fundet et match. Du kan desuden blive cykelformidler på GivEnCykel.dk.

Ønsker du at hjælpe på en anden måde, kan du også deltage i det frivillige cykelværksted på Hedehusene skole.
I cykelværkstedet vil frivillige sammen med ukrainske flygtninge istandsætte og reparere cyklerne. Samtidig får flygtningene mulighed for at skabe nye relationer, samt lære om den danske cykelkultur, hvor der er gode cykelruter mm.

 

1 kommentarer til “Har du en cykel tilovers?”

  1. Godt initiativ.
    Hvis man nu bor i Hedehusene, kan man så ikke aflevere sin cykel direkte til værkstedet på Hedehusene skole – så spares der en tur frem og tilbage til Tåstrup ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top