130 mennesker mødte frem for at hjælpe DN med at samle affald i kommunen, da de søndag (18.4.) havde den årlige affaldsindsamlingsdag.
”Så mange har vi aldrig været før. Det er det dobbelte af hvad vi var sidst.” fortæller Knud Anker Iversen der koordinerede indsatsen. F.eks. var der to tilmeldte i Sengeløse, men der kom 25. Det gav visse logistiske problemer, men folk tog det med pænt humør og gik til den.”
”Jeg tror den lange coronatid, hvor mange flere er kommet mere ud i naturen, er en del af forklaringen på den store tilstrømning, Så gjorde vejret jo også sit til at lokke folk ud. Vi er i hvert fald rigtig glade for opbakningen, og tilbyder alle at de kan være med, når der efterfølgende arrangeres de månedlige Ren By-aktioner”, slutter DN-formanden.
Temaet ved dette års indsamling var fastfood-emballage. Der er noteret 307 eksempler på det, men ikke alt blev registreret. Også ved indsamlingen i år var der ganske mange engangsmundbind efterladt. Som indsamler møder man mange sære ting som f.eks. en kasseret sofa, et opbrudt pengeskab og 200 flasker gul gajol.
Der blev samlet ca 1,2 ton affald ind, som kommunens driftby venligt sørgede for efterfølgende at få samlet ind.
Nedenfor nogle af indsamlerne fra Medborgerhuset i Taastrup og nederst fra Sengeløse.