Hen over sommeren vil der være gode muligheder for naturvenner at få renset naturen for affald.
Det startede allerede den 18. april hvor 130 mennesker tog fat forskellige steder i kommunen med DNs landsdækkende affaldsindsamling.
I et samarbejde med det lokale Ren By initiativ gennemfører Cafe Paraplyen tirsdag den 18. maj kl. 9.30 en affaldsindsamling under overskriften ”Vi går rent”, hvor en gåtur kombineres med affaldsindsamling. Ønsker man at deltage skal man kontakte Cafe Paraplyen, Kim Truesen, og tilmelde sig.
Dagen før – mandag den 17. maj – er der en mere traditionel indsamling. Det starter i Fløng kl. 15 med at mødes ved REMA 1000 og senere i Taastrup hvor man vil kunne møde op ved Circle K ved Kuldyssen for at tage fat på det løse skrald.
Uanset om man møder det ene eller andet sted, vil vi foretrække tilmelding til kai@mec-ht.dk.


