TI ÅRS JUBILÆUM FEJRES MED EN UDSTILLING

Naturplanteskolen ved Stærkende kan den 29.-30. april fejre sit 10 års jubilæum. Det samlede program for fejringen ligger ikke fast, men det ligger dog fast at kl. 11.00 vil direktøren for Kroppedal Museum Mads Thersøe komme og åbne udstillingen ”Stedtræet – Fra fattig hovbonde til moderne selvforsynerfamilie på 250 år”. Det vil være en premiere på en udstilling om generationers liv, mod, mad og fattigdom samt hvordan deres liv påvirker luftens CO2 og jordens frugtbarhed. Udstillingen er lavet i samarbejde med Kroppedal Museum og støttet af kommunens Natur og Miljø-pulje.

Udstillingen slutter med at komme med antydninger af hvordan selvforsyningen kan udvikle sig frem mod 2038. Den vil kunne ses hen over hele sommeren i Naturplanteskolens åbningstid.

Man kan læse mere om fejringen af 10 års jubilæet og om hvad der ellers sker på:

www.naturplanteskolen.dk.

Foto: Jytte Boch

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDA
Scroll to Top