12 friske folk gik til den sidste tirsdag, hvor de samlede skrald med udgangspunkt i Shell på Taastrup Hovedgade. Det blev til godt 100 kg skrald hvoraf en af sækkene kom på et areal bag Shell.
Forretningschef Morten Christensen fortæller at de dagligt sørger for at gøre rent efter kunderne og at de nu også vil samle skidt der er lidt mere utilgængeligt bag tanken.
Hovedparten af skraldet kom fra op- og nedkørslen ved motorvejen, hvor der typisk er en del bilister der mener at de skal have tømt ud før eller efter indkørslen på motorvejen.
Skraldet er efterfølgende blevet hentet fra Høje-Taastrup kommunes driftafdeling.
Næste gang der er aktion til fordel for en ren natur er torsdag den 16. juni kl. 17. Hvor det skal ske er ikke afklaret, men samarbejdspartneren Taaspidserne, har lovet – når de alligevel går rundt i kommunen – at finde det sted, hvor der er mest affald at komme efter.
Ønsker man at være med eller vide mere kan det ske ved henvendelse til Miljø- og EnergiCentret på tlf. 443 30 42 00 eller på mail mec@mec-ht.dk.
Her halvdelen af indsamlerne ved tirsdagens ren by-aktion.


