Tirsdag den 28. marts er i Danmark udnævnt at være ”Overshoot-day”. Det er den dag hvor vi har brugt vores del af jordens ressourcer for i år. Sagt på en anden måde: fra nu af lever vi på nas på resten af klodens befolkning.
Hvis det kan være til trøst så er der lande der er værre end os, men ikke mange. Det land der ifølge www.overshootday.org er den grådigste forbruger af klodens ressourcer er olie- og rigmandsstaten Qatar. De havde allerede den 10. februar brugt deres andel af klodens ressourcer.
Det er dog ikke mange lande der bruger løs af olie, kul, beton og stål, biomasse, fødevarespild m.v. som vi gør. Ifølge opgørelsen er vi det land i norden, der hurtigst bruger vores andel. Vi er kun overgået af lande som Luxembourg, USA, Canada og de arabiske eremirater. Hvis alle lande skulle leve som vi gør, så ville det kræve godt og vel fire jordkloder.
Vi er “heldige”
Vi er så ”heldige” at langt de fleste lande er mere tilbageholdende end danskerne. Når vi ser på alle klodens borgeres samlede forbrug af ressourcer ramte vi i 2022 loftet den 28. juli. Den præcise dag for 2023 er ikke præcist fastlagt, men alt tyder på den vil være tidligere.
Ved nærmere eftertanke kan de fleste af os godt se at det er tarveligt at vi så åbenlyst nasser på at folk- især i Afrika – lever langt mere nøjsomt end vi gør og dermed afgrænser presset på kloden og dens ressourcer.
Vi føler os magtesløse for hvad skal vi gøre. Vi kan jo ikke bare alle sammen lægge vores livsstil om for samfundet er jo baseret på fortsat økonomisk vækst. Vi kan ikke bare stoppe væksten, men vi kan omdefinere den så den bliver mere bredspektret, så den handler om en bredere definition af vækst.
Bhutan kan inspirere
Her kan vi lade os inspirere af det lille land Bhutan der ikke har Brutto National Produkt (BNP) som mål for deres vækst, men definerer deres vækst på ikke færre end ni temaer. Udover økonomisk vækst måler de på hvordan befolkningens psykiske velbefindende er, de ser på hvordan den almene helbredstilstand udvikler sig, de måler uddannelsesniveauet, de ser på hvordan biodiversiteten og de økologiske kredsløb udvikler sig, de ser på omfanget af borgernes inddragelse i lokal og central ledelse, i hvilket omfang det folkelige og kulturelle liv udvikler sig over årene og så måler de på hvor stærke de lokale fællesskaber er og om befolkningen kan have en god tidsmæssig balance – mellem arbejde, familieliv, fritid og søvn. De ser et snævert fokus på økonomisk vækst som en fragmenteret faktor i forhold til samfundets samlede grad af vækst.
De meget omfattende nationale målinger, der baserer sig på en lang række interviews giver til sidst et mål for hvor højt landets samlede lykke er.
Hvorfor stadig BNP?
I Danmark måler vi stadig landets grad af vellykkethed i BNP, men der stilles i stigende grad spørgsmålstegn ved om det udelukkende er stigning i landets økonomiske aktivitet der er værd at måle os på.
Når vi ser hvor stort et træk på de samlede ressourcer vi laver, kan det godt være klogt af os at vurdere om ikke vi kan opnå samme grad af glæde uden det store træk på de fælles ressourcer.
Vi kan og skal have vækst, men da ikke en snæver vækst i økonomi. Det er dejligt at se noget vokse, planter, dyr og en nyfødt baby – men væksten har en grænse. Intet vokser i en uendelighed. Når vi tror på den konstante økonomiske vækst skal der flere kloder til og vi skal nasse os frem.
Bragt i Sjællandske medier den 28.3. 2023
DA 
EN